Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

80 C. Nyrop. 512 uslebne Spejlglas, medens der lagdes høj Told paa slebne Spejlglas1). Fabriken fik den sædvanlige Toldfrihed for udenlands fra indførte Eaamaterialer («Soda eller fransk Potaske, Engelsk Jord oc andet, hvoraf Glaszene giøres•>) ligesom Toldfrihed for de færdige Varer, den maatte ud- føre, og endelig Sikkerhed for, at Ingen i 10 Aar maatte «eftergiøre og sig betienne af noget af hvis dette Speil Glas Manufactur Vedkommer, som af Johan Henrich de Mohr, Indwaaner her i Vores Kongl. Residentz Stad Kiobenhaufn, Vere sig Polere Melle, alle Slags Sorter af Speil Rammer oc andre deslige til Verkets opkomst oc Speil Glaszenis debit nu oc i fremtiden paafindende inventioner«. Vi staa her vistnok ved et tidligt Forsøg paa at om- plante en i Frankrig gjort Opfindelse paa dansk Grund. 1688 havde Louis Lucas de Nehou opfundet at støbe Spejl- glas (le procédé da coulage), hvorved man bl. A. opnaaede at kunne faa Spejle af en næsten ubegrænset Størrelse, og det er denne Opfindelse, der utvivlsomt ligger til Grund for det nævnte danske Spejlmanufakturs Oprettelse, hvorved en fremmed Blæsemester, der kom hertil og vidste at vinde Storkansler Reventlov, spillede en væsentlig, men desværre, uheldig Koile. Der blev dannet et Interessentskab, og den ovennævnte Hof-Guldsmed Jean Henri de Moor, der var en i liere Retninger habil Mand, blev engageret «ved ermelte Wærckes drifft», men han fandt snart, at Blæsemesteren ikke var saa dygtig, som han havde udgivet sig for at være, hverken »udj Blæsningen, Bagningen, Ofnenes sættelsze, ’) Efter Toldrullen af 21 Marts 1G91 var Tolden af alle Slags Spejle 1 pCt. af deres Værdi, nu blev den «af et Speil, een Alen Lang j Glaszet oc derover foruden Kamme 1 Kdr. 48 ß; noch af et Speil j lige maade een allen lang i Glaszet oc derover med Ramme Tre Rixdaler oc af et Speil mindre af alle Slags 12 /!.•