Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

455 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 23 Hvad Skaalene angaar, da er det muligvis runde, ikke meget dybe, Kar med fire udvendigt paatværs af Karret siddende ører eller Hanke, i Lighed vistnok med de oftere i svenske Skrifter omtalte Snipskaale Stobene ere for- oven og forneden lige brede Bægere * 2); som Diminutiver af Stob forekommer «Stobecken» og «stoft’ken» 3). Et særeget, ikke drejet men af Stave sammensat Bæger er «staff- bægeret»; 1571 kjøbtes i Helsingør to Staft'bægere for 1 Mark 4 s). Dette er imidlertid ikke de eneste Drikkekar af Træ, vi støde paa. I et Inventarium af 1454 fra Kjøben- havns Slot forekommer «ij træ Kanner»6), og saadanne Kander, der ofte faa Tillæget rode, træffes hyppigt6); at Kander virkeligt vare Drikkekar, fremgaar bl. A. af et Regnskab af 1577 fra Helsingør, hvorefter der betaltes llx/2 Mark for «et Döszinn roøkannder, som Drauannther oc hoffmend drucke aff»7). I det oldnordiske Museum findes to mærkelige, med Sølv forede og med en ganske sindrig Mekanisme forsynede Trækander, der ere fundne indmurede i Grunden af det ældre Kjøbenhavns Slot, som blev nedrevet, da man byggede Kristiansborg Slot8). For- *) Hyltén-Cavallius: Warend ocli Wirdarne, 11, S. 198; Ödniann: Hågkomster tran Hembygden och Skolan, 4de uppl., Örebro, 1861, S. 12. 2) Vidensk. Selsk. Ordbug og Molbechs Dialektlexikon; efter dem betyder Stob ogsaa et vist Maal, 2 Potter, jfr. E Bruun: Op- lysn. om Justeringsvæsenet i Danm. (Industriforen’s Kvartals- beretn. 1864, S. 192). a) Vedel Simonsen: Odense II, 2, S. 119 og De danske Ruder, II, S. 59; Dske Saml. 2 R., VI, S. 191. 4) Dske Mag. 3 R. II, S. 205 Noten. s) Kbhvns Dipl. IV, S. 52. 6) Geh. Ark. Dske Saml. Pakke 366, Nr. 6 og 13; Topogr. Saml. Stege Nr. 2; Dske Mag. II, S. 82; 4 R., II, S. 3, 14. ’) Dsk. Mag. 3 R. II, S. 205. B) Antikv. Tidsskr. 1849—1851, S. 45. 0*