Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

22 C. Nyrop. 454 De gamle Horn gik af Brug, men derfor kom man langtfra strax til Drikkekar af Glas. Man havde Drikkekar af Træ, Tin, Sten, Ler og ædle Metaller, og Karrene af Træ have utvivlsomt været de oprindeligste. Skaalene, man drak af i de Olkoneboder, vi hore om i Slesvigs og Flens- borgs Stadsretter, have formentlig været af Træ, og lignende simple Drikkekar finde vi vistnok igjen i de -Ølkoneboder, som de Slagelse Skomagere i det 15de Aarhundrede havde saa stor Lyst til at doble i, naar de forlod den almindelige Lavsdrik 1). Træ har utvivlsomt været et forholdsvis let og billigt Materiale at forarbejde. I de kjobenhavnske Skræ- deres Skraa af 1275 hedder det, at den, der vil være Skræder eller Overskærer i Kjobenhavn, skal give bl. A. 10 nye «Bægere» til Lavet, og den, der i Slagelse Skomager- lav (c. 1470) vælter sin «Skaal», skal bøde derfor2). Her er nævnt baade Bægere og Skaale, og i Overensstemmelse hermed træffe vi 1510 to Bægermagere og 1570 en Skaale- mager i Kjøbenhavn3); det har formentlig været i Træ arbejdende Haandværkere, om ikke simpelthen Trædrejere, ti vi hore gjentagende om drejede (svarvede) Drikkekar. 1503 nævnes paa Aagerup i Skaane «4 suaruede stoobe, 2 suaruede skaale, 3 suaruede bolle», og 1510 betales der en Drejer «fore fadh, han sworedhe» til Tranekjær Slot, 22 Sk. og en anden Gang 15 Sk. for et andet Fad 4). Vi have her mødt Skaale, Bægere, Stobe og Boller. 1) P. G. Thorsen: De med jyske Lov beslægtede Stadsretter, S. 12, 39, 78; Nyerup: Tiist. i Danm. og Norge, 1, S. 258; F. R. Friis: Slagelse Bys Hist., 1875, S. 93. 2) Kbhvns Dipl. I, S. 26; Nyerup: Tiist. i Danm. og Norge, I, S. 259; F. R. Friis: anf. Skr. S. 95. 3) Kbhvns Dipl. I, S. 282, 351. ♦ ) Geh. Ark. Dipl. Langebek. XXXVIII (19 Apr. 1503); Dsk. Saml. Pakke 76 Nr. 15.