Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

453 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 21 I den forhistoriske Tid har man især brugt Dyre- horn til Drikkekar, og det er naturligt, at ctø have holdt sig længe. Vi hore om dem i det 13de, 14de og 15de Aarhundrede, men dermed forsvinde de ogsaa, i det 16de Aarhundrede forekomme de kun som en Raritet. I et Inventarium, der er optaget 1534 paa Gaarden Svanholm, findes opført «j horn, som wii pligele att dricke aff om ifflen (o: Julen)»1). Som Materiale, hvoraf Hornene vare, finde vi nævnt Bøffelhorn, Dyrehorn (cornu bestiale) og Vædderhorn, og Hornene omtales som beslaaede med Sølv eller forgyldt Kobber. Vort oldnordiske Museums Samling af saadanne Horn giver en tydelig Forestilling om dem, men naar der i Testamenter og Inventarier saa ofte nævnes «Kløer» som særlige Gjenstande ved Siden af Hornene, er det ikke ganske klart, hvad herved skal forstaas, men muligvis er det Redskaber til at lægge Hornene fra sig paa, saaledes at deres Indhold ikke spildes, eller maaske snarere Horn forsynede med Fødder, saaledes at de kunne staa2). Mellem det Gods, som Dronning Margrete 1387 overgav Erkebiskopen af Trondhjem, var der ikke mindre end «dre gripenklawen mit suluere beslaghen» 3). ’) Dsk. Mag. 4 R., II, S. 11 (efter Geh. Ark. Dske Saml. Pakke 866, Nr. 12). ä) Suhm: Hist, af Dänin. IX, 687; XI, 158; XIII, 134, 140, 163, 234, 267, 281, 366, 367, 455, 650, 710; XIV, 170, 193, 221; Terpager: Eipæ Cimbr., S. 53, 54, 56; Dsk. Mag. 2 R. 1, S. 7; 3 R. III, S. 300; 4 R. I, S. 359 ; Antikv. Ann. II, S. 388—393, 398; IV, 8. 410—411, 527—528; Antikv. Tidsakr., 1849—1851, S. 41—42; Dipi. Norveg., III, S. 178; E. Grönblad: Nya källor till Finlands Medeltidshist. I, S. 75. — I Ottes Kirch. Kunst-Ar- chäologie (I, S. 160) læses Følgende: «Die fabelhaften Greifen- klauen .... waren wohl meist Hörner, die man mit Thierfiissen versah». Jfr. Worsaae: Nord. Oldsager, Nr. 559. 3) Dipl. Norveg., I, 8. 371.