Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

20 C. Nyrop. 452 versitetets Regnskab for 1552—1553 faar «Frands glar- mester paa vestergade for x winduger, bandt giorde aff Ny aff sitt egett glass och bly« 18 Mark; vi vide ikke, hvor store Vinduerne vare. Det synes næppe muligt at komme Sagen nærmere end i Almindelighed at udtale, at Glas- ruder vare meget kostbare 1). Efter saaledes at have givet en Udsigt over Glas- rudernes efterhaanden voxende Anvendelse her i Landet, skulle vi vende os til en lignende Udsigt over Brugen af Glasdrikkekar, og her befinde vi os paa et langt nationalere Omraade end før. Vore Forfædre have til alle Tider sat Pris paa at mødes ved fulde Bægere, exempelvis behove vi blot at henvise til Kornelius Hamsforts og Charles Ogiers Skildringer af den danske Adels Drikkelag2). Scenerne er ikke opbyggelige, men det er interessant at høre Ogier for- tælle, at unge Adelsdamer ved saadanne Lejligheder kunde være tilstede for at gjøre Tjeneste med at fylde Bægerne. Der ligger et æstetisk Moment heri, som næppe har været uden Betydning, og et andet lignende Moment ligger utvivl- somt deri, at man satte Pris paa skjonne og kostbare Drikkebægere. 1574 lod Universitetet sin Olstob forgylde, og 1607 skriver Kristian IV i sin Dagbog, at han «overant- vordede Jorgen Priisz Guldsmidt, boendis udi Kiøbenhavn, 102 Diamanter, hvilke han skal forarbeide udi en Gyszkande. Item 14 Rubiner og 1 Saphir»3). ’) Rentek. Ark. Regnskab fra Flensborg for 1452; Geh. Ark. Topogr. Saml. Tranekjær Nr. 13 og Dsk. Kongers Hist. Fase. III; Vedel Simonsen: Odense II, 1, S. 102, 103 jvf. S. 112, 123; Dsk. Mag. 3 R. VI, S. 249. 3) Ser. rer. Dan. III, S. 286; C. Ogerii Iter danieum etc., 1656, S. 62; jfr. N. Jacobsen: Levemaaden i Drik i det 16de og 17de Aarh. (Dsk. Mdsskr. 1866, II). 3) Kørdam: Univ. Hist. II, S. 370 Note 2; J. H. Schlegel: Saml, z. dän. Gesch. II, 3, S. 47-48.