Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

479 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 47 skjellige Lejligheder hos «Tolderen for Kjøbenhavns Slot» rekvirerer hvert Aar 4000 Glas til Kolding eller Odense og hver Gang i Forbindelse med andre Drikkekar1); 1580 gaar Kekvisitionen ud paa 4000 Pasglas, 6 Tønder Bægere, 150 Stenkruse og 150 røde Kander, og her have vi muligvis en Række Drikkekar henholdsvis af Glas, Træ, Stentøj og Ler. Kongelige Personer forskrev Glas i Tøndevis og Tusind- vis, men derfor vandt de ikke almindelig Indgang. Afset fra Bekosteligheden, der selvfølgelig ikke har været uden Indflydelse, synes man, som ovenfor nævnt, at have været ængstelig overfor det skjøre Stof; her som i Udlandet havde man Sølvfødder til at skrue Glas paa, Otto Krumpen ejede en saadan paa Mark Sølv2). Og til disse Grunde, der forklare den sjeldne Forekomst af Glasgjenstande, kommer muligvis en tredje, der kan skimtes i en paa Landemodet i Roskilde 1615 vedtagen Bestemmelse: «I Calente skal ikke bruges passe glas at dricke, heele eller halfve, men alleeniste Kander, med hvilke dog ingen skal dricke hinanden til, men hver tage til, naar hand tørster og sette fra sig igen»3); det Synspunkt, der udtaler sig heri, gjenfindes vistnok i Forordningen af 4 November 1655 om overflødig Bekostning paa Brylluper, Begravelser o. lign., naar det hedder, at man skal «skencke Vin af Kander oc icke aff Glasz». Men hvilket er dette Synspunkt, hvad er Grunden til disse Forbud? Formentlig staa vi her overfor et Forsøg paa at sætte Grænser for Tidens store Umaadelighed i Drik, og man udtaler sig imod Drikkekarrene af Glas, fordi ') Sj. Tegn. XIV, Fol. 135, 247 og 317 (velvillig meddelt mig af Dr. phil. Troels Lund). 2) Dsk. Mag. III, S. 82; Lobmeyer: Die Glasindustrie, S. 84. 3) Kgl. Bibi. Ny kgl. Saml. 4to Nr. 1171.