Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
481 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 49 igjennem. Ogier fortæller om et mægtigt Drikkelag 1634 hos Otto Gjø, hvor der blev skiftet med Bægere af Guld, Sølv og Glas (post mutatos sæpius aureos, argenteos, vitreos- que crateres), og i Odense forekomme Glas som Handels- varer 1650 i Peder Gaas’s Gaard og 1663 i Anton Otte- sens Butik1). Det er sent, at Drikkekar af Glas finde Indpas her, men nærmere beset, stemmer det med Udviklingen i Ud- landet. Det er saaledes først i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede, at Flasker af Glas fortrænge de tidligere al- mindelige Læderflasker i Frankrig, og det endskjøndt det tør antages, at der f. Ex. allerede 1292 var Glasarbejdere i Paris. Glas blev først almindeligt i Evropa, da Venedigs Værk- steder med uimodstaaelig Kraft udsendte sine fortryllende Tilvirkninger, og det skete først i det 16de Aarhundrede. Glas er et af Renæssancens skjønne og glade Børn. I det 15de Aarhundrede nævnes allerede Glasværkstederne paa Murano som de første i Verden, men først i det følgende Aarhundrede naaede de deres Højdepunkt2). Skjønt og ') Ogerii iter Danicum, S. 62; Engelstoft: Odense, 2den Udg., S. 220. ’) A. Sauzay: La verrerie, S. 110; Lobmeyr: Die Glasindustrie, S. 84; G. Fagniez: L’industrie å Paris au XIII« et au XlVe siécle, 1877, S. 19; de Laborde: Notice des émaux, II, S. 171, jfi. 544. Her i Landet nævnes Læderflasker i det 14de og 15de Aarhun- drede (Suhm: Hist, af Damn. XIII, S. 163, 164, 267; Dipi. Lange- bek. XVI: 4/n 1352; Nyt dsk. Mag. 1, S. 7). Ovenfor er talt om drejede Træflasker, Tin-, Sten- og Lerflasker, og hertil kommer endnu Guldflasker (1340; Dip]. Norveg. III. 178), Staal- flasker (1429; Nyt dsk. Mag. I, S. 7), Kobberflasker (1552; Geh. Ark. Topogr. Saml. Saltø Nr. 2) og Sølvflasker (Dsk. Mag. V, S. 364; Rørdam: Universitetets Hist., Till. S. 120; Eleonore Kir- stines Jammersminde, 2den Udg., S. 210). De ovenfor nævnte Sølvampler kunne muligvis have været Flasker, og de mellom Frederik l’s Efterladenskaber opførte «iij suluern Ley eile» (Nyt dsk. Mag. VI, S. 70) ere selvfølgelig en Art Flasker, s. Palladius’