Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

483 Danmarks Glasindustri indtil 1750, 51 Allerede 1429 høre vi, at Biskop Aslak Bolt i Bergen havde «ij stora speghla», men det er næppe Glasspejle; 1524 nævnes det udtrykkeligt, at Erkebiskop Erik Valkendorf ejer «een staelen speighel»1), og de Spejle, vi nu efter- haanden træffe paa, ere formentlig alle ligesom hint Metal- spejle. Imellem Mogens Gyldenstjernes Kjobmandsgods fandtes (1536) henved 50 «spegeller», Herluf Trolle ejede «j spegell«, og Birgitte Gjo havde i Fruerstuen i sin Gaard i Kjobenhavn («som kaliis Sibrettz gaard») «ij Speggelle«. 1 Mogens Gyldenstjernes Sengekammer i hans Gaard i Malmø fandtes «j stor Spegill mett logh tiill», og «ij stuore spegiill» forekomme mellem Peder Oxes Efterladenskaber2). Allen har utvivlsomt Ret, naar han antager 3), at de danske Kvinder i det 16de Aarhundredes Begyndelse «naturligvis« ikke fattedes et saa uundværligt Stykke som et Spejl. Men ligesom han mere synes at gjætte dette end vide det, saa- ledes giver han ingen Oplysning om, hvorvidt Spejlene vare af Metal eller Glas. De have imidlertid vistnok alle været af Metal. Allerede det, at ingen af de anførte Spejle be- nævnes Glasspejle, taler imod at betragte dem som saa- danne, og hertil kommer yderligere Tillægsordet «stor». Dronning Sofies Spejl er, maalt indenfor Rammen 41/« T. bredt og 5 T. højt, og dette er aldeles naturligt. Spejl- glasset blev den Gang blæst og ikke, som senere, støbt, man kunde kun fremstille Glas til Spejle i en meget be- grænset Størrelse. Selvfølgelig forekommer der under Kri- stian IV flere sikre Glasspejle, i Juni 1639 giver han «for J) Nyt dsk. Mag. 1, S. 4; Dipi. Norveg. Vil, S. 600. a) Geh. Ark. Dsk. Saml. Pakke 366 Nr. 14, 20, 25; Dipi. Norveg. 111, S. 821; Kgl. Bibi. Dske Adelsbreve, Fase. 23, II, Nr. 130; 112, Nr. 171; Dske Saml. 2 R., VI, 8. 183. * ) Allen: De 3 nord. Rigers Hist., IV, 1, S. 248.