Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
52 C. Nyrop. 484 en folye under et spegell 2 dl.»1), men det første Glasspejl her i Landet synes som sagt at være fra Frederik Il’s Tid, den Tid, da Renæssancen sejrrigt brod igjennem her. At paavise dette betydningsfulde Omslag ligger udenfor denne Afhandlings Grænser, men for Industriens Vedkom- mende ville nogle korte Antydninger formentlig være paa deres Plads, og dem skulle vi da her give som et lille Bi- drag til Belysning af det betydelige Liv, der paa næsten alle Omraader rører sig her i Landet under Frederik IL Kristen Skeel, der 1565 for med det fra Svenskerne erobrede Skib St. Jørgen, tog i det nævnte Aar udenfor Gulland to svenske Kjøbmandsskibe, paa hvilke der var forskjellige interessante Personer, først «een frannszoes, som skall were een Herre», men dernæst «een guldsmiidtt, som skall were konnstigh, som Kongenn aff suerrige haffr Be- stidlitt,» samt «enn Karil, som skall were konstig till att slaa harrinsk, och haffde bandt ther Inde meth sigh enn Kørritz, som skall were slagenn till Kongenn Aff suerriges egitt Liff, oc saelle ther till, Och itt harrinsk, som handtt siger at skulle were slagen till Konngen af paaellenn, Och skatter hand samme harrinnsker for vjm daller». Det var en god Fangst, og vi se da ogsaa, at Kristen Skeel er særlig omhyggelig med den. Han sejler til Cimbrishavn («Sømmershafn») og overgiver den der til Lave Brade, for at han skal sende den til Frederik II8). Selvfølgelig kan der tænkes og paavises forskjellige Grunde til en saadan Forsigtighed, Guldsmeden havde Breve hos sig, «som Drond- ’) Dsk. Saml. V, S. 80, jfr. S. 86. — Friis: Saml. t. dsk. Bygnings- hist. S. 74 jfr. 62, 73; Brock: Den oldenborgske Kongeslægt be- lyst ved Saml. p. Rosenborg S. 21, 31. a) Geh. Ark. Dsk. Kongers Hist. Fase. 53 (Brev fra Lave Brade dateret Dagen efter St. Mathei Dag 1565).