Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

Forfatter: C. Nyrop

År: 1879

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 91

UDK: TB Gl. 666.1 nyr

Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.

En industrihistorisk Undersøgelse.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 110 Forrige Næste
485 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 53 ningen alf Engelandtt haffuer skriffuidt Kongenn aff Snerige till, och andre flere breffue, som skulle haffve weridt och Inde y Suerrige»; men skulde det ikke kunne tænkes, at Noget her medvirkende var, at Samtiden vidste, at Frederik II satte Pris paa skjont forarbejdede Brugs- og Smykke- gjenstande ligesom paa de Personer, der kunde frembringe saadanne? Harniskmageren var fra Antwerpen, og hans Harnisker fyldte 6 Pakker1). Der er muligvis i denne Begivenhed en Bestyrkelse at finde for Sagnet om, at Frederik II (efter selvfølgelig paa rette Maade at være bleven underrettet) kjobte Altertavlen i Roskilde Domkirke af en nederlandsk Skipper, der vilde smugle den gjennem Sundet 2). Hvorledes det nu end forholder sig hermed, tør det sikkert paastaas, at Frederik II levende interesserede sig for Datidens Kunstindustri. Det er næppe nogen Tilfældig- hed, at han i Koskilde Domkirke rejser et pragtfuldt og skjont Mindesmærke over sin Faders Grav — som bekjendt er det udført af Cornelius Floris van Vriendt i Antwerpen —, mange Træk tyde paa, at Frembringelsen af saadanne Værker var en Lyst for ham. 1582 sender han sin Sviger- moder, Hertuginde Elisabet af Meklenburg, henved 630 Dl. og beder hende om «vns davon souiell an Silbern salsir- chen, giesskannen vnd Becken auch luchter mitt dem besten machen lassen». Der er ikke faa Exempler herpaa baade i Smaat og Stort, og endnu kan det saaledes anføres, at han J) Det er ikke let at afgjøre, om disse Harnisker ere bevarede; jfr. "Katalog over den hist. Vaabensaml. p. Kbhviis Tøjhus (1877)». I Ambraser Samlingen i Wien opbevares en Rustning, der skal have tilhørt Frederik II (v. Sacken: Die k. k. Ambraser Samml, I, 1855, S. 144). 2) Ny kirkehist. Saml. II, S. 323—328; Dske Mindesmærker, 11, S. 52. 5