Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.
Forfatter: C. Nyrop
År: 1879
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 91
UDK: TB Gl. 666.1 nyr
Emne: Aftryk af Historisk Tidsskrift. 5. R. I.
En industrihistorisk Undersøgelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
485
Danmarks Glasindustri indtil 1750.
53
ningen alf Engelandtt haffuer skriffuidt Kongenn aff Snerige
till, och andre flere breffue, som skulle haffve weridt och
Inde y Suerrige»; men skulde det ikke kunne tænkes, at
Noget her medvirkende var, at Samtiden vidste, at Frederik
II satte Pris paa skjont forarbejdede Brugs- og Smykke-
gjenstande ligesom paa de Personer, der kunde frembringe
saadanne? Harniskmageren var fra Antwerpen, og hans
Harnisker fyldte 6 Pakker1). Der er muligvis i denne
Begivenhed en Bestyrkelse at finde for Sagnet om, at
Frederik II (efter selvfølgelig paa rette Maade at være
bleven underrettet) kjobte Altertavlen i Roskilde Domkirke
af en nederlandsk Skipper, der vilde smugle den gjennem
Sundet 2).
Hvorledes det nu end forholder sig hermed, tør det
sikkert paastaas, at Frederik II levende interesserede sig
for Datidens Kunstindustri. Det er næppe nogen Tilfældig-
hed, at han i Koskilde Domkirke rejser et pragtfuldt og
skjont Mindesmærke over sin Faders Grav — som bekjendt
er det udført af Cornelius Floris van Vriendt i Antwerpen
—, mange Træk tyde paa, at Frembringelsen af saadanne
Værker var en Lyst for ham. 1582 sender han sin Sviger-
moder, Hertuginde Elisabet af Meklenburg, henved 630 Dl.
og beder hende om «vns davon souiell an Silbern salsir-
chen, giesskannen vnd Becken auch luchter mitt dem besten
machen lassen». Der er ikke faa Exempler herpaa baade i
Smaat og Stort, og endnu kan det saaledes anføres, at han
J) Det er ikke let at afgjøre, om disse Harnisker ere bevarede; jfr.
"Katalog over den hist. Vaabensaml. p. Kbhviis Tøjhus (1877)».
I Ambraser Samlingen i Wien opbevares en Rustning, der skal
have tilhørt Frederik II (v. Sacken: Die k. k. Ambraser Samml,
I, 1855, S. 144).
2) Ny kirkehist. Saml. II, S. 323—328; Dske Mindesmærker, 11,
S. 52.
5