Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

501 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 59 og Ægteskaber mellem dem og Døtre af Venedigs højeste Familier vare ikke Mesalliancerx). Drog Nogen af dem bort, blev han skriftlig opfordret til at vende tilbage inden en vis Tids Forløb, og udløb Tiden, fængsledes hans efter- ladte Slægt. Bragte denne Forholdsregel ham ikke til- bage, blev Staven brudt over ham og Mordere sendt efter ham. Endnu fra Midten af det 17de Aarhundrede foreligger der Exempler paa saadanne officielle Drab, og da Colbert 1664 ønskede at faa nogle venetianske Spejlglasmagere til Frankrig, skrev den franske Gesandt i Venedig, at han ved Forsag paa at efterkomme -Ønsket lob Fare for at blive kastet i Kanalerne. Desuagtet fik han imidlertid de ønskede Spejlmagere sendt til Frankrig, og da vi ogsaa andensteds i Udlandet træffe venetianske Glasarbejdere, tør det ikke benægtes, at de ovenfor nævnte italienske Glasmagere virkelig kunne have været Venetianere2). Disses Indflydelse paa Glastilvirkningen her i Landet har imidlertid næppe været stor, og senere træffe vi kun tyske og franske Glasmagere. Den Mand, som forestod det næste Forsøg paa at bringe en dansk Glasindustri i Gang, hed Robert Colnet og var efter sit Navn at dømme muligvis en Franskmand. ’) Følgende Linier af Jørgen Seefelds Rejsebeskrivelse (Kgl. Bibi. Thottske Saml. Nr. 1889 4“>), der velvillig ere mig meddelte af Biblioteksassistent S. M. Gjellerup, turde her ikke være uden Interesse: -Oc bleve emidlertid paa en Dag [o: 1617] oc i en galge hengte 64 personer for London.... Huer Monat holdis der saadane execution: oc alle Lifsstraff ere der it liengende, thi ingen rettis der paa halsen, uden de ere store Herrer: lige- som i Frankrige er det En nock probation til at vere aff Adel, naar band kand bevise en aff sine Forfedre at vere rett'it med Sverd heller haft privilegium paa at rnaatte blese glas.» a) Labarte: Hist, des arts industriels, 2e éd., III, S. 380 tig.; Lob- meyr: Die Glasindustrie, S. 69, 70, 83—84, 97; Sauzay: La ver- rerie, S. 98; Stockbauer: Die Kunstbestrebungen am bayrischen Hofe, Wien, 1874, S. 129—130, 132—134. 6