Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

68 C. Nyrop. 500 fransk dressoir) med Glarvinduer for; 1638 opføres i Kjø- benhavns Slots Inventarium: «Zwei kleine futteral mit glasen fenster daran»1). Man maa herefter forbavses over, at der i det 17de Aarhundredes første Halvdel kun findes et Par vistnok resultatløse Forsøg paa at skaffe Glaspusterier i Gang her- hjemme. Der findes et udateret Brev til Kansler Kristian Friis til Kragerup (f 1639), hvori en Hollænder i Rotter- dam tilbyder at anlægge et Glasbrænderi paa en Plads ved Stavanger, og 1649 befales det Jokim Gersdorf at lade «den Jtalianske Glasmager leffuere till et och andet, som hand till bands arbeds fortsettelsze behoffuer, 40 Rdlr., saa och at lade forferdige den offuen, som hand til samme ar- beid behøffuer». Det første Forsøg blev utvivlsomt paa Papiret; det andet synes at have været i Gang, men Aaret efter rejser »Caspar Brunaro, som nogen tid her vdi Vor Kiøbsted Kiobenhaffn sig haffr opholdit och ladet bruge till at blæse glas» bort med alle sine «hos haffvende brennde folck» 2). To Gange have vi nu truffet italienske Glasmagere her i Landet, 1572 og 1649, og en af dem er særlig betegnet som Venetianer, hvad der forsaavidt er ganske mærkeligt, som det ikke var let at faa venetianske Glasarbejdere. Vi have set, hvor uvillige de bomiske og hessiske Glas- brændere vare til at forlade deres Hjem, og hertil kommer for Venetianernes Vedkommende strenge Love, der udtrykke- ligt forbød dem at drage til Udlandet. Det var Tidens Politik at bevare Glasindustrien for Venedig. Men til Gjen- gjæld betragtedes Glasbrænderne i denne By som Adelige, 1) Friis: Saml. t. dsk Bygn’shist. S 74, 352. 2) Geh. Ark. Dsk. Saml. Nr. 578; Sj. Tegn. XXXI, Fol. 98; Sj. Reg. XXII, Fol. 441 (trykt i Kbhvns Dipl. III, S. 348).