Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

499 Danmarks Glasindustri indtil 1750. ß7 Danmark havde altsaa i Begyndelsen af det 17de Aar- hundrede intet Glasværk. Men Brugen af Glas var allerede i Slutningen af det 16de Aarhundrede bleven saa almindelig, at man sikkert stadig følte Trang til at have et saadant. Den ovenfor nævnte Glarmester Anders Nielsen boder 1596 ikke mindre end 213 Ruder paa Silkeborg og Vinderslev Gaard1), og da Kristian IV (1599) paa Tilbagevejen fra Nordkap kom til Bergen, ytrede hans og hans Rejseselskabs Glæde over paany at være naaet til beboede Steder sig i voldsomme Udbrud; da de en Aften havde danset og drukket tæt paa Apoteket, endte de Gildet med at slaa alle Apo- tekets Ruder ud2). At slaa Ruder ud synes i det Hele at have været en nobel Passion i hine Tider. Kristian IV havde oftere før øvet denne Idræt, og en af de Borgere, hvis Hus anvendtes til et officielt Gilde i Anledning af Frederik Ill’s Hylding 1648 i Kristiania, fik 30 Daler som Erstatning for udslagne Ruder samt for «det Klæde, som af Væggen var afrevet», uden at han dog dermed var tilfredsstillet; han paastod, at Skaden var dobbelt saa stor3). Stænderne maa have moret sig godt. Vende vi os fra Vinduesruder til Drikkeglas, da ere de 20,000 Glas, der be- stiltes til Kristian IV’s Kroning et oplysende Exempel. Det tør sikkert antages, at et Drikkeglas som Regel aldrig over- levede det Gilde, det brugtes i, det gik samme Vej som Ruderne. — Ogsaa i Møbler begyndte man at anvende Glas; i Aaret 1600 findes paa Kronborg en «Tresuer» (d. e. Skab; tæller i sin Kristian IV’s Hist (I, S. 314), at en af de overlevende Skotter var Glarmester; i Munthes Fædrelandshistorie (endog 4de Udg. S. 191 ved Werlauff) læses, at han anlagde et Glasværk! ’) Silkeborg Lensregnskab 1596—97 Fol. 46. 2) Sivert Grubbos Dagbog. Dske Mag. 4 R. II, S. 402. 3) Dsk. Mag. 4 R. II, S.387; L. Daae: Det gl. Kristiania, S. 119—120.