Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

C. Nyrop. 498 • 66 Efter Alt at dømme synes denne Glashytte at have været den eneste i Jylland paa sin Tid, naar det derfor (1763) er bleven udtalt, at «Glas-Pusterier i fordum Tid» have hjulpet meget til nogle jyske Skoves Ruin1), er dette næppe rigtigt uden for det her nævnte Glasværks Vedkom- mende. Det skal imidlertid ikke forbigaas med Tavshed, at ligesom Liborius Trebing kaldes «Glarmester» i Silkeborg Lens Regnskab for 1596—97, saaledes forekommer der i samme Regnskab (Fol. 46 Bevis Nr.53) en anden «Glarmester», Anders Nielsen, der ikke alene leverer nye Ruder og bøder paa gamle, men faar 9 Mk. for 18 «Skoffglas» (her er utvivlsomt Tale om Drikkeglas, Skoverglas, s. ovfr. S. 463 og 477), og Sporgsmaalet er da, om den nævnte Anders Nielsen er Fabrikant eller kun Handlende. Han kan muligvis være en Son af den ovenfor nævnte Glasbrænder Niels paa Glargaarden i Visborg Sogn. Her skal det ogsaa erindres, at Kristian IV 1621 giver «en Glassemager» en Rosenobel2). Sandsynligst er det imidlertid, at der ikke har været andre Glashytter i Jylland end den ovenfor nævnte i Ky, da det 17de Aarhundrede afløste det 16de, og saa vidt vides heller ingen andensteds i Riget. Glasværket paa det fjærne Osel, der den Gang stod under Danmark, behøve vi næppe at tage i Betragtning, og hvad det Glasværk angaar, som en af de faa Skotter, der overlevede Oberst Sinklars Nederlag ved Kringlen (1612), skulde have anlagt i Norge, da opløses det ved nærmere Betragtning til et Intet3). ]) Dsk. Atlas I, S. 485—486. Naar det her hedder, at der i Tim Sogn findes gamle Mure og Ildsteder, som Bønderne kalde Glas- ovne, er det et Spørgsmaal om her ikke snarere skal tænkes paa Ovne til Jernudsmeltning (Hist. Tidsakr. 4 R., VI, S. 135, 158). 2) Schlegel: Saml. z. dän. Gesch. II, 1, S. 51. 3) Rentek. Ark. Orig. kgl. Befal. 7 Juni 1597; H. P. S. Krag: Sagn om Slaget ved Kringlen, Kra., 1838, S. 46, 48—49. Slange for-