Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

497 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 65 Nykjobing Slot «tholff wog glasz eller saa mogitt, som kunde af glarhytten bekommis», og 1596 bestilles der til Kri- stian IV’s Kroning ikke mindre end 20,000 Drikkeglas "hosz Glarbrenderenn wed Rye»1). Det er Liborius Tre- bing, der stadig forestaar Hytten; det er ham, der for de 20,000 Glas modtager 215^2 DL 6 Sk., og det kommer derfor, i alt Fald for Nutidens Betragtning, som Lyn paa klar Himmel, naar der i et Kongebrev af 6 Marts 1598 hedder, at Hytten, naar den har arbejdet til Mikkelsdag og i den Tid frembragt saa meget Vinduesglas og saa mange «Bennickennglas» som muligt, skal nedlægges, «Paa ded schoffuene Iche merre schulle forhuggis och ødeleggis»2). Det er den sædvanlige Slutning paa forskjellige Industrier i hine Tider hertillands, Skoven forhuggedes, og Virksom- heden ophorte, saaledes gik det med Myremalmsudsmelt- ningen og med Saltkogningen. Ganske synes Glashytten ved Ry dog ikke at være bleven nedlagt. 1607 skriver Kristian IV til Lensmanden Frands Bantzov, at da Liborius Trebing «endnu schall bliffue Osz schyldigh paa hans Affgifft af den glashytte der paa Silcke- borgh lehn ijct daller», maa han betale med «gott och wstraffeligt» Vinduesglas, og endnu 1608 forsendes der 23 Kister Vinduesglas fra Silkeborg til Kjobenhavn3), men hermed synes Glashytten fuldstændig at forsvinde. ’) Jyske Tegn. IV, Fol. 92, 562; Silkeborg Lensregnskab 1596—97 Fol. 42 med Bilag Nr. 32 og 33, der ere trykte i Dske Saml. III, S. 260—261. 2) Jyske Tegn. V, Fol. 65. Naar Terminen er sat til Mikkelsdag, staar det muligvis i Forbindelse med den Bestemmelse i den liessiske Glasbrænderordning, at der kun maa brændes i Hytterne fra Paaske til Mortensdag. 3) Jyske Tegn. V, Fol. 341—842; Silkeborg Lens Regnskab 1608—9, Fol. 28.