Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

64 C. Nyrop. 496 Lensmand1). En af Arbejderne «wdj Glarhytten wed Eye» havde dræbt en Smed, og Kongen skrider ind for at skaffe ham Lejde, at han «heilig och wbehindrit» kan bruge sit Haandværk, til Sagen bliver lovlig udført. Glasbrænderen, hedder det, har «wnder bender for Osz Adtskiellige Arbeid», og Kongen vilde ikke, at de skulde forsommes. Ganske interessant er det, at vi ogsaa kunne faa Dronningens Navn indflettet i det danske Glasbrænderis Historie. 1592 skriver hun til Tyge Brahe, at hendes Fader, Hertug Ulrik af Meklenburg ønsker «enn Prøffue alf thennd Jord, som kaliis Smerle [Smergel], som glasbrenndere allthiid leyer (!), och nu nyligenn paa Huenn schulle være funndenn». Hun anmoder Tyge Brahe om at sende sig en Otting «fuld aff forne Smerlle» 2). Frederik II naaede, hvad han vilde. Da han 1588 dør, er der en dansk Glashytte i fuld Virksomhed, og efter hans Død nyder den samme Velvillie fraoven som under barn. Den 6 November 1588 skrives der til vedkommende Lensmand i Skaane, Sten Brahe, at han af al Magt skal understøtte Glashyttens Forsyning med hugne Sten; det hedder i Skrivelsen, at «Anders Threbling [o: Trebing] haff’uer Vnderdanigst ladet berette, huorledis ther schall behoff giøris Nogen aff’ thend Skaanske huggen Stehen thill Glar- hytten vdj Skanderborg Lehen, Epther huilcken Stehen hand Aff Glarbrenderen ther samme stedtz schall were hiid offrschickit»3). Her gjøre vi altsaa Bekjendtskab med en ny Person af Familien Trebing, formentlig en Son af Libo- rius. Alt er i ønskelig Udvikling. 1589 rekvireres der til J) Jyske Tegn. III, Fol. 198. 2) F. R. Friis: Breve og Aktstykker ang. Tyge Brahe S. 5. Smergel bruges til Slibning af Glas. 3) Sk. Tegn. II, Fol. 19-20.