Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

503 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 71 Pasglassene ere omtalte ovenfor (S. 480). Om Bendike- glassene skal her endnu tilføjes, at det har været billige Glas, de beregnedes til 3 Sk. Stykket, og sikkert hyppigt forekommende Glas, ti «at bancketere oc suerme Nat og Dag« sættes af en Forfatter (1610) i Forbindelse med «at dricke mange store Bennicke Glass vd, huer met en Drick«x). Pasglas sættes til samme Pris som Bendikeglas, en hel Fløjte kostede derimod fra 24 til 28 Sk. og en halv fra 16 til 20 Sk. Overfor Tidens store Virtuositet i at slaa baade Ruder og Glas itu har man utvivlsomt trængt til et indenlandsk Glasværk, og den første nye Bebudelse af et saadant er en Skrivelse af 4 Oktober 1651 til Ove Gjedde, hvori Fre- derik III paalægger ham at indberette, om han kan skaffe de nødvendige Sten til en Glasovn, og hvad de vilde koste. Kongen, der vil anlægge «en Offnen at brende Glasz Vdj till Voris egen beliofb, vil vide, at de dertil nødvendige Sten skulle findes i Ove Gjeddes Len «iche Viit fra Vort Slott Helsingborg»* 2). Og som en Fortsættelse heraf kan en Skrivelse af 24 Maj 1652 betragtes, hvori Kongen med- deler, at han har ladet forskrive «materie til at brende glas», og paalægger Joakim Gersdorf at udlevere Glas- brænderen, hvad han behover heraf samt 50 Favne Ved til at «fortsætte« Glasbrænderiet3). Det synes, som om Fre- derik III, før han endelig bestemte sig, har ladet foretage en Prøve, og først under 5 December 1652 antages Robert *) N. L. Arctander: Prædiken udi Hans Langes til Brednings Be- gravelse, Blad C vers, (citeret hos S. M. Gjellerup: Samfunds- forholdene især Opdragelsen hos den danske Adel i Hist. Tidsskr. 4 R. IV, S. 21-22). 2) Sk. Tegn. VIII, Fol. 19G. ») Sj. Tegn. XXXII, Fol. 339. 6*