Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

505 Danmarks Glasindustri indtil 1750. 73 Det synes, som om hans Bedrift har behøvet et større Lokale, og efter alt at slutte har Kongen bekostet Op- førelsen af et nyt Glasbrænderi. Der foreligger i alt Fald en Række Ordrer, der tyde herpaa. I April 1656 resolveres, at Colnet til den nye Bygning maa bekomme det Tommer, som nedbrydes «ved voris Hus i vor Kjobsted Kristians- havn»; i Juli s. A. faar Kongens Smed Hans Svitzer Be- faling til at gjore det nødvendige Smedearbejde til Byg- ningen, og i Avgust og Oktober udgaa lignende Skrivelser til Snedkeren Hans Balche og Glarmesteren Hans Mars, ligesom der endelig i December 1656 udgaar Befaling til Holmen om at lade Robert Colnet faa 20 Tylter Vragdele til Indplankning af «dend plads ved Glashytten wed voris løngang». Nu er Bygningen færdig, og den er utvivlsomt god og brugelig, men med den store Fejl, i alt Fald i Colnets Ojne, at den tilhørte Kongen. Ogsaa herpaa blev der imidlertid raadet Bod, under 7 Maj 1658 tilskjødedes den «woris glasmester Robert Colnet»x). Som ovenfor nævnt laa Værket paa Slotsholmen ved Løngangen eller, som det i Skjødet hedder: «jmeUum be- meldte Løngang sampt Hafnen och mølle canalen», og nu overdroges det med den betydelige indplankede Plads, der omgav det, til Colnet paa særdeles billige Vilkaar; han skulde som Vederlag «aarligen paa egen bekostning i woris wiinkielder leffuere fem hundrede store oc smaa spidzglas, efftersom de bestilt bleffue, och derforuden skiære, slibe och polere allehaande glas, huorledis wij det haffue wille, saa och ellerz forrette alt andet vdj glasarbeid, som wj kand haffue behag vdj, for en billig Pris». Endelig var endnu den ’) Naar Skjødet i Kbhvns Dipl. I, S. 683 meddeles med den Over- skrift: - Skjøde paa en Plads ved Løngangen til Indrettelse af et Glasværk-, er dette, som det vil ses, ikke rigtigt.