Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

74 C. Nyrop. 506 Betingelse fejet til, at hvis Glasværket nogensinde ophørte, skulde Kongen kunne indløse Grund og Bygning imod at betale 1000 Slettedaler. Nu var den driftige Glasmagers •Ønsker opfyldte, tør man antage, men Glasværkets Rolle var med det Samme udspillet. Nu kom Kjøbenhavns ulykkelige Belejring, og Robert Colnet fik Andet at gjare end at puste og slibe Glas. I Marts 1659 fik Fyrværkeren Hans Turbanszen Ordre til at undervise ham i «Fyrwerchs widenskab oc anden detz tilbehøring, som paa Töyhuset læres», og strax efter blev han udnævnt til «Captein ofver Artilleriet». Senere nævnes han som Stykhauptmand eller Stykmajor, og han synes at have gjort Fyldest i sine for- skjellige militære Stillinger. Han erobrer endogsaa et Skib, Rytteren kaldet, og hans «troe tieneste« belønnes paa for- skjellig Maade. Under Krigen har Glasværket selvfølgelig ligget stille, men om det senere er kommet i Gang, synes tvivlsomt. 1668 befaler Kongen, at Stykmajor Rob. Colnet uden Op- hold skal have sin resterende aarlige Løn udbetalt, og Grunden til denne efter Omstændighederne vist ikke let efterkommelige Befaling er, at han «samme penge i ser- delished till det af Osz anbefalede Glaszwerchs oprettelse her samesteds foraarsages at anvende». Herefter kunde man antage, at Glasværket kom paa Fode igjen, men det er sikkert blevet ved Tanken herom. Ti ligesom der i en Meddelelse fra 1664 kun tales om, at der skyldes Rob. Colnet «8 Aars resterende Besolding for Glasbrænder, Be- regnet fra 1 December 1652», eller med andre Ord til 1 December 1660, fra hvilken Dag han altsaa maa være ophort at betragtes som Glasbrænder, saaledes findes der i Kjøbenhavns Grundtaxter for 1661 og 1668 intet Glasværk