Danmarks Glasindustri indtil 1750
Med nogle Bemærkninger om Ruder, Drikkekar o. lign. Gjenstande, før Glasset trængte igjennem.

78 C. Nyrop. 510 underlig skjen Samling venetiansk Glas, som der findes i Rosenborgs GJaskammer. — Fordi Forsøgene paa her at tilvirke Glas ikke mere, i alt Fald ikke umiddelbart, støt- tedes af Kongerne, ophørte de dog ikke. Under 9 Oktober 1688 udstædes et Privilegium for et for 20 Aar monopoli- seret Glasværk, og det lyder paa «Voris Undersaat Os Elskelig Philip Lewenstein», der allerunderdanigst havde andraget, «hvorledes hand med sine interessenter tilsinds er et Manufactur af Christal oc andre Glas her j Voris Kgl. Residens Stad Kiøbenhafn at lade indrette«1). Det tog imidlertid nogen Tid at faa det indrettet, og først i 1690 foreligger der en kongelig konfirmeret For- pagtningskontrakt vedrørende det, hvoraf ses saavel Inter- essenternes Navne, som hvem Forpagteren var2). Interessen- terne vare Datidens største Folk, Excellenserne Gyldenløve og Reventlov, Gehejmeraad Wibe, Overstaldmester Haxt- hausen o. s. v., og Forpagteren er forsaavidt ogsaa en stor Mand, som han synes at have tilhørt en gammel og vel- bekjendt Glasbrænderfamilie. Han hed Christian Albrecht Kunckel. I den ovenfor (S. 495) omtalte Ordning af Glas- brænderiforholdene i Hessen af 1559 forekommer baade en Georg og en Frederik Kunckel, og 1679 udgiver Johan Kunckel sin meget roste Ars vitraria experimentalis oder vollkommene Glasmacher-Kunst. Denne Kunckel, der skal være født i Bendsborg 1630, opfandt det efter ham op- kaldte rubinfarvede Kunkelglas, og skal være død i Stok- holm 1702 som svensk Baron3). ’) Sj. Reg. XXXV. Fol. 652—654. a) Sj. Reg. XXXVI, Fol. 399—403; Sj. Indl. 1690 Litr. C. ’) Lobmeyr: Die Glasindustrie, S. 136—137. Meddelelsen om at Kunckel blev svensk Adelsmand er muligvis ikke paalidelig. Der findea en svensk adelig Familie Kunckel, men efter G. Anrops Svenska Adelns Ättar Taflor (II, S. 523) adledes den først 1719.