Mindestøtterne Paa Jægerspris

WIEDEWELT: ARVEPRINS FREDERIK Saa langt man kan følge Jægerspris’ Historie tilbage, har Gaarden været i Kronens Eje. Allerede i Begyndelsen af det fjortende Aarhundrede findes Abrahamstrup — som den i ældre Tid kaldtes — nævnt i Forbindelse med Erik Menveds Dronning. Som saa meget andet af Kronens Gods blev Gaarden fra Tid til anden pantsat, og bortforlenedes for det meste til fremstaaende Adelsslægter. Men i Aaret 1673 solgte Kong Christian V Abrahamstrup til sin Yndling Vincents Joachim Hahn, Rigets Overjægermester, idet Kongen dog forbeholdt sig Jagtret og Ret til Ophold paa Slottet i Jagt- tiden. I 1677, samtidig med at Abrahamstrups Navn officielt blev forandret til Jægerspris, opgav Kongen sin Jagt- og Gæsteret. Men allerede den tredje Oktober 1679 køber han Jægerspris tilbage. Ejendommen henlægges nu under Rentekammeret og blev fra Tid til anden overdraget forskellige Medlemmer af Kongehuset som Appanage-Tillæg og Sommerresidens. Det var navnlig de konge- lige Prinser, der paa den Maade blev Besiddere af Jægerspris, saaledes fra 1693 Frederik IV som Kronprins og indtil han som Konge i 1703 for Livstid overdrog Gaarden til sin yngre Broder Prins Carl. Ved hans Død 1729 kom Jægerspris tilbage til Kronen for snart at overdrages til Kronprins Christian (VI), der ogsaa som Konge beholdt Ejendommen — fra 1731 af dog administreret af Rentekammeret — indtil han 1743 overlod den til den nyformælede Kronprins Frederik (V). Da denne blev Konge, overdrog han først Jægerspris til Dronning Louise og senere til sin anden Dron- ning Juliane Marie umiddelbart efter deres Formæling. Men i 1759 opgav hun atter Gaarden, der saaledes gik tilbage til Frederik V. Han beholdt den til sin Død, og hans Efterfølger Christian VII overtog den efter ham, indtil han 17. Maj 1773 gav den til sin Broder Arveprins Frederik for Livs- tid. Paa Grund af pekuniære Vanskeligheder opgav Arveprinsen dog i 1797 Besiddelsen, men nød Retten til Sommerbeboelse her indtil sin Død 1805. Arveprinsens lange Besiddertid kom til at sætte sit væsentlige Præg paa Jæg^rspris, saaledes som vi nu kender det. Vel foretog han ikke, som i sin Tid Prins Carl, større Byggearbejder, men hele Udsmykningen af Haven og Slotshegnet med Billed- huggerarbejder og Mindestenene blev foretaget af ham øjensynlig efter Tilskyndelse af hans tidligere Lærer og senere Kabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg. Tanken om at indrette en national-historisk Mindelund i Haven og Slotshegnet blev foranlediget ved Udgravninger i Aaret 1776. Da aabnedes flere af de Oldtidsgravhøje, som Jægerspris’ Omegn er saa rig paa. Allerede i Arveprinsens Faders Tid havde man i Slotshegnet udgravet en Høj, den saakaldte Jættestue. Det var i Sommeren 1744, mens den daværende Kronprins Frederik (senere Frederik V) opholdt sig paa Jægerspris, at man vilde indrette en Udsigtshøj og ved Afgravninger i