Mindestøtterne Paa Jægerspris

findes dels i Rigsarkivet dels paa Akademiet, hvor der ogsaa findes Tegning til Brochmands Monu- ment og Arbejdstegning til den smukke Lampe paa dette. 30. Maj skriver Rentekammeret til Freund, at det har anvist Betaling for Brochmands Monument og for Afpudsning af samtlige gamle Monu- menter ialt 272 Rdlr. Sedler og spørger samtidig, hvorfor den angivne Orden ikke er overholdt, idet man formener, at Monumentet for Johan Rantzau er sprunget over. Freund var allerede paa dette Tidspunkt dødssyg, saa hans Ven Collin paa hans Vegne maatte meddele Kammeret, „at Teg- ning og Overslag over Monumentet for Johan Rantzau er for længst af Kammeret approberet, og at Monumentet er færdigt og vil i Sommer blive opsat“ ! Tegning til den enkle Støtte med det stil- fulde Akanthusslyng paa Topstykket findes i Rigsarkivet. Efter Freunds Død den 30. Juni 1840 var Rentekammerets første Plan at stille Udførelsen af de to sidste Mindesten i Bero; men ved Collins Indflydelse opnaaede Freunds Enke at maatte lade Stenene udføre af sin Mands Elever i hans Værksted men under H. V. Bissens Tilsyn. 6. Marts 1841 anvises der Fru Freund 250 Rbd. Sedler for Rantzaus Monument og for Afpudsning af femogtyve gamle Monumenter, og 30. August samme Aar meddeler Collin Kammeret, at de to Monumenter er færdige. De blev opstillet i Løbet af Efteraaret, og 13. November anvises 732 Rbd. Sedler for de to Monumenter og for at afpudse og vedligeholde seksogtredive af de gamle Sten. Imidlertid havde Freunds Brodersøn G. C. Freund gjort et mislykket Forsøg paa at faa over- draget Restaureringsarbejdet i Jægerspris. Den 21. Oktober 1841 havde han indsendt et Tilbud til Rentekammeret om for 495 Rdl. at ville udføre en ny Sten i Stedet for Ove Bildes, ny Fodstykker til et Par andre Monumenter og tre Fødder til Aarstidsvaserne foran Slottet. Disse havde om Somme- ren lidt Overlast og var ved Aarsreparationen lappede saa godt som muligt. Rentekammeret sendte Ansøgningen til Erklæring hos Administrationen for Bygningsvæsenet, der 19. Maj 1842 svarede, at Arbejdet for Fremtiden burde overdrages H. V. Bissen i hans Egenskab af Professor ved Kunstakade- miet ligesom Tilsynet med Gravmælerne i Roskilde Domkirke og Monumenterne i Fredensborg Slotshave. Men da Bissen for Tiden var paa Rejse i Italien, maatte det overdrages hans Stedfortræder Medailleur og Billedhugger Christensen. C.G. Freund burde ikke have Arbejdet, da han „ikke har viist noget superieurt Talent og endnu kun er tilkjendt Academiets lille Sølvmedaille.“ løvrigt fore- slog Administrationen, at der paa Budgettet skulde optages en fast aarlig Bevilling til Restaurering af Monumenterne. Rentekammeret tiltraadte Indstillingen og de følgende Aar indtil 1846 budgetteres der særlige Beløb, saaledes 500 Rbd. i 1843. Imidlertid kom der baade dette og det næste Aar uforudsete Udgifter. Gartneren paa Jægerspris havde Bevilling paa Krohold; en af Omegnens Tjenestekarle begik sidst i Oktober Maaned 1843 i Fuldskab Hærværk mod Lutherstøtten, idet han ganske ødelagde Fodstykket og dets Udsmykning. Sagen blev indberettet, Synderen fængslet og dømt, og Bygningsinspektør Friis synede Skaden, som han anslog til 166 Rdl. 48 Sk. I Oktober Maaned næste Aar udførte Bissen et nyt Fodstykke til Monumentet for 220 Rdl. Men knap en Maa- ned efter gentog hele Historien sig med en anden Karl. Denne Gang var Skaden større, og blev af Friis takseret til 339 Rbd. Bissen leverede atter et nyt Fodstykke, for hvilket han 31. Oktober 1845 — nøjagtig paa Aarsdagen for sin forrige Regning — modtager 250 Rbd. Det følgende Aar fornyer Bissen Wittekinds Støtte paa Julianehøj og restaurerer de „tvende Vaser med Aarstidsemblemer.“ Vaserne var de første Arbejder Wiedewelt udførte til Jægerspris, og ved deres Restaurering i 1846 synes det at være den sidste Gang, man har sikret sig kunstnerisk Hjælp til Istandsættelsen af Stedets Billedhuggerarbejder. Den senere „Konservering“ har sikkert været betroet de lokale Haandværkere. I hvert Fald staar Ove Bildes Monument, som Freund for snart 100 Aar siden kas- serede, endnu den Dag i Dag i sin lappede, revnede og cementerede Tilstand. I og for sig er denne mangelfulde Vedligeholdelse maaske just ikke at beklage; saa har da i al Fald Wiedewelts simple og enfoldigt opfattede Monumenter faaet Lov til at staa og bringer os, i deres smukke af Tiden hærgede Former, Bud fra vor Klassicismes første Ungdom. V. Thorlacius-Ussing ii