Danmarks Spiselige Svampe; Deres Dyrkning Og Anvendelse

29 vil da efter nogle Timers Forløb vise sig en smuk straaleformet Figur af forskellig Farve, dannet af de nedfaldne Sporer. Bladene er hos nogle Slægter hindeagtige, tørre, tynde, dannede af en dobbelt Hinde uden nogen Mel- lemsubstans; hos andre er de tykke med en kødfuld Mellemsubstans, eller de indeholder en mælkeagtig eller vandagtig Saft. Stokken kan have forskellig Form og Udseende. Den kan være kort og tyk, løgformet opsvulmet, un- dertiden næsten kugleformet, eller den kan være høj, tynd, lige tyk over det hele. Den kan ogsaa være fin, næsten traadformet. Den kan være massiv eller hul. Dens Stilling til Hatten er ogsaa forskellig. For det meste er den fasthæftet til Hattens Centrum, men undertiden, navnlig hos Arter, der vokser paa Træ- stammer, er den fæstet mellem Centrum og Randen eller i denne. Ja den kan endog helt mangle. Frugt- legemet, saavel Hat som Stok kan være kødfuldt, fastere eller blødere, eller sejgt, brusk- eller læder- agtigt. Ofte er hele Frugtlegemet, saavel Hat som Stok i yngre Alder omgivet af et sækformet Hylster, Fælles- svøbet. Ved Svampens Vækst brister dette og efter- lader nederst paa Stokken en knoldformet Udvidelse eller en Skede eller Pose, paa Hattens Overside Skæl, Vorter eller Hudlapper. Hos mange findes et indre Svøb, en Hinde, der hos den unge Svamp er spændt hen over Bladene fra Hattens Rand til Stokken. Naar Hatten vokser, brister det indre Svøb ved Hattens Rand, men bliver hængende fast paa Stokken som en Ring. Alle disse Kendetegn har Betydning ved Bestem- melsen af Slægterne. Vi skal her kun nævne nogle