Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

6 paa bliver smallere og smallest Henimod Mivten, omtrent paa Midten as Hertugdommet Slesvig; at den derpaa udvider stg mere og mere og paa den nordligste Deel af Halvøen indtager dens hele Brede. Langs med hele Ostkysten skyde sig nu, i indbyrdes ringe Afstand, de saakaldte Fjorde fra Ost mod Vest ind i Landet. Disse Fjorde naae paa Mid- ten, ved Slesvig, Flensborg og Apenrade, næsten heelt ind til Grændsen sor Rullesteensdannelsen; men saavel Syd, som Nord derfor bliver Afstanden mellem deres Spidser og denne Grændse større og større. Ved Haderslev, Kolding og Veile er den 2 til 3, ved Horsens omtrent 4, og vev Aarhuus, Randers og Hobro 7 til 8 Miil. Liimfjorden, det nordligste af disse, sra Havet indstydende Vande, er jo nu et Sund, der gaaer tvers igjennem ben frugtbare, nordligste Deel as Landet og tildeels gjennemfurer den med sine lange og dybe Arme. — Mellem to og to as de betegnede Fjorde dannes da af dette Land en Mængde smaa Halvøer, der skyde ud i Havet mod Ost, og i Syd og Nord, i Holsteen og Jylland, haves desuden en større, compact indre Landmasse, hen- hørende til ten frugtbare Rullesteensdannelse. Det er en stor Vildfarelse, der hidtil desværre har været altfor meget udbredt udenfor, ja paa mange Steder endog paa selve Halvøen, at Ahlheden og Ufrugtbarheden begynde tæt vestlig for Fjordspidserne. Landet bibeholder i Jylland fin livlige og frugtbare Charakteer omtrent lige over til Høideryggen, til Vandskjellet mellem de østlig og de vestlig afløbende Aaer. Egnene paa begge Siver af Gudenaaen og dens Bifloder Have en saa mægtig Skovvegetation, som der findes nogetsteds i Danmark. Her findes en ligefaa kraftig Jordbund med Leer og Mergel, som paa Øerne, eller langs Ostkysten. Som Beviis paa, at Leret haves i Overflodig- hed, tjener, at der Hvert Aar opstaaer adskillige nye Tegl- værker i hine Egne. Her haves gode Enge, især ved Guden-