ForsideBøgerOm Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

Forfatter: H. J. Daue

År: 1857

Forlag: G. C. Iversens Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 385

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
5 geognostiste Begrcendsninger, *) der ere betegnede ved Violet, Gunlt og Gront. Alt Landet paa Halvoen, der ligger ost- ligt og nordligt for den violette Begrcendsning, henhore enten til det, som Geognosterne kalde Rullesteensdannelsen, eller til Kalk-, Kridt- og Liimsteensdannelserne, der ere bedækkede med et tyndere eller tykkere Lag af Rullesteensdannelsen. — Hvad der paa Kortet er begrændset af de gule Linier, ndgjor den saakaldte Ahldannelse, og hvad som er afsondret derfra ved Det gronne Colorit, er Alluviaidannelser, det vil sige: Land, som i vor Jordperiode er afsat af Havet, og som fra Egnen ved Ribe sydpaa fortrinsviis bestaaer as Marskland. Rullesteensdannelsen med dens afverlende Sand-, Leer- og Mergellag, dens runde Bakke- og Dalformer, dens mange uregelmæssige Vandlob, Soer, Enge og Moser, dens muld- Dækkede, rige, frugtbare Marker og mægtige Bogeskove, Rulle- steensdannelsen er det egentlige Grundlag for Danmarks Rigdom og Frugtbarhed. Den indtager, som et Blik paa Kortet viser, den storste Deel af Halvoen At paa dennes nordligste Deel Kalk-, Kridt- eller Liimsteenslagene undertiden kun bedækkes af et tyndt Lag af Rullesteensdannelsen, for- ringer i Regelen ikke, net forheier som oftest kun dennes Frugtbarhed. — J Nord og Ost for den paa Kortet be- tegnede, violette Begrændsning findes paa Halvoen kun und'- tagelsesviis Ahl — ligesom saadanne Ahlpletter skulle findes paa de danske Oer — og deu betegnede Landstrækning er derfor næsten overalt dyrkelig, som oftest særdeles frugtbar og meer eller mindre vel dyrket. — Betragte vi denne Deel af Landet neiere med Hensyn til Formen, da finde vi, at den er lang og smal og med selve Halvoen strækker sig fra Syv mod Nord, at den er bredere i Syd, i Holsteen, der- *) Segtcenbsningsliniei-ne ere angivne ester: „Danmarks geognostiste Forhold" af Forchhammer.