Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

12 lagene, og vi have derfor ofte endnu frugtbare Leermarker paa Skraaningerue ned til Aadalene. Til visse Elementer for en ftørre Frugtbarhed flutter sig nu, langs Kysten fra Ribeegnen fydpaa, Marskvaunelsen. Marsken er, som bekjendt, Danmarks ftugtbareste Jordbund. Den begynder allerede i ringe Grad at danne sig i det Indre af Hjertingfjord, Har en ikke ubetydelig Udstrækning i Ribe- egnen, begynder atter med en større Brede i Egnen ved Høier og danner derfra fydpaa som en sammenhængende Masse, Hele Kysten, tilligemed den største Deel af de udenfor liggende Oer. Hele Vægten af Ahldaimelseils og Marskens forenede Frugtbarhed falder altfaa heelt over langs Vestkysten, og Her har der da ogsaa dannet sig en Heel Række af Kjøbstæder i en indbyrdes større eller ringere Afstand. Men da der paa hele denne Kyst, lige fra Aggerkanaleu til Husum, ikke findes een eneste, endog kun taalelig god Havn, saa kunne alle disse Kjøbstæver ikke ansees for stort andet, end Landstæder. De ere da ogsaa alle finaa og i Regelen uven Evner og Kræfter til, væsentlig at fremme Landbrugen, der paa de fleste Steder kun i ringe Grad har udviklet sig. — Landbrugen bestaaer fortrinsviis i Qvægavl, der er den beqvemmeste, ved de gode Græsgange og de daarlige Communieationsmidler; men om disse vare bedre, vilde Kornavlen, ved en kraftigere Samdrift af Eng og Ager, ganske vist ikke blive ringe. Den indre Strækning af Ahldannelsen besidder kun saa Egne af større Frugtbarhed. Som saadaime kunne imidlertid mærkes Strækningen fra Holstebro til Herning, men især Landskabet imellem og paa begge Sider af Ribeaaens og Kongeaaens mellemste Lob, Egnene ved Gram, Rødding, Folding o. s. v. I den sorst antydene Egn har der upaa- tvivlelig i ældre Tider været megen Skov — mange Sted- navne tyde derpaa — og der haves endnu en god Ager.