Om Jernbaner Paa Den Cimbriske Halvø

53 altfaa, ved dette Alternativ, Høist vilde blive 160,000 Rdlr. aarlig. Dette er ganske vist rigtigt: men Alternativet er ogsaa af den Natur, at, i Forhold til det lidet lovende Fore- tagende, ingen raisonable Entrepreneurer vil kunne være tjent dermed. Han maatte nødvendigviis holde sig til det forste Alternativ, bygge Banen saa billig som muligt og udstede hele den garanterede Actiecapital til 8 Millioner. Landet Havde da en Tværbane langs med Liimfjorden, der maastee var bygget for circa 7 Millioner, for et regelmæssigt aarligt Tilskud af 320,000 Rrlr. Dette Tværbaneproject er vistnok meget uheldigt, og det tor uden Tvivl ansees som en Gevinst for Jernbanesagen, om det aldeles faldt bort. Som Bane langs med Liimfjor- den modarbejder man sig selv, ved at anvende Millioner til Jernbanebygningen, paa samme Tid som man anvender Hun- dredetusinder til Liimfjordens Seilbargjorelse for ftørre Skibe. Enten vil Dampskibsfarten paa Liimfjorden ikke rigtig kunne trives, eller — og dette er det Sandsynligere — vil Jern- banedriften hensygne og gaae tilgrunde. Dampskibsfarten kan nemlig ikke undværes, den bliver ogsaa nødvendig, naar Jern- banen haves, og det er alt tilstrækkeligt godtgjort, at den i alle Henseender er det Fordeelagtigste for Trafiken. Som Begyndelsen til det jydske Jernbanesystem er Tværbanen der- næst meget uheldig, thi man vil ganske vist gjore de sørge- ligste Erfaringer, saavel med Hensyn til Banernes Nytte, som med Hensyn til deres Forrentning, og af disse Erfarin- ger vil man være meget tilbøjelig til, at drage Slutninger- om Jernbaners Værdi paa Halvøen i det Hele taget. De betydelige Offer og det maadelige Resultat ville være Grunde nok til at opgive alle videre Forsøg med jydske, Jernbaner, og Jernbanesagen vilde maastee, i Stedet for at have erholdt en god Begyndelse, heelt være affinitet dermed. Det Argu- ment ligger jo nemlig meget nær, at man ikke for Hver Snees