Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. egner sig som Tegning (efter Naturen) til at vække hedsi udtryk Evnen til at danne sig en selvstændig Opfattelse. Ganske af sig selv giver Tegningen sine Dyrkere et vist Blik paa Tingene over Fagets Omraade. Det er Opfattelsen, det øjeblikkelige Ind- tryk og den øjeblik- kelige Bedømmelse, som herigennem skær- pes og uddannes. Derfor burde vi alle tegne. Men naar Smaabørn uden at have lært noget kan give deres Tanker om en Ting barnligt det end er, meget mere fortrøst- ningsfuldt maa vi voksne da ikke gaa til at lære at tegne, naar vi kan støtte os til en let fattelig og praktisk Vejled- ning deri. Det Maal, som vi da nu vil sætte os, er: at kunne tegne efter Naturen en hvilkensomhelst 1 Brug for. Af Tegnematerialer maa De og Lod. De kan bruge almindeligt Maskinpapir (dog helst af det tykkeste), som man køber i alenvis, eller, om De vil have rigtig For- nøjelse af det og se de gjorte Fremskridt i Række- følge, da køb en Tegnebog eller sy selv en saadan samme'n af en Del Ark hollandsk Bøttepapir, som er særdeles behageligt at tegne paa med Blyant. Blyanten maa aldrig være vil altid passe. ] fint Sejlgarn, hvori Haanden, f. Eks. en Nøgle, saaledes at der dannes et Lod. Kan De ikke undvære at bruge Vidskelæder, da maa det være me- get blødt Gummi, t. Eks. »Elefant«- Vidskelæder, aldrig Radérgummi, da delte ødelægger Papiret ved at flosse det op, saa det bliver ganske ubrugeligt til at tegne paa. — Og læg nu Mærke til følgende Vejledning. De maa ikke begynde med at tænke over, hvad det er, De ser, men lade Genstandens Form fæstne sig et Øjeblik i Hjærnen, saa der danner sig et Hel- af den med Udelukkelse af enhver En- kelthed. De maa men roligt i Livet, som gaar langt ud Fig. 2. Tegning af et Stykke Brænde. ikke se alene paa det, De vil tegne af, betragte det sammen med Omgivelserne. Hvis De ser alene paa Genstanden, vok- ser den straks i Deres Bevidsthed og bliver vanskeligere at tegne af. Altsaa: bryd Dem ikke om, hvad det er, De ser; men ■ knib Dem en Smule Umage et synligt Udtryk, der, hvor kan Øjnene en Smule sammen, gør for at se Genstanden som en Masse, og tegn hurtigt dette Masseindtryk ned paa Papiret. Men hvorledes? En Masse har en eller anden Form, som adskiller sig fra andre Massers Former; den er høj eller lav, smal eller bred, rund eller fir- kantet o. s. v. Det første Spørgs- maal, De maa stille Dem selv, naar De vil tegne en Ting vil forstaas af andre, hvor Tegning af et Stykke Brænde, som ligger skraat paa en Prop. Fig. 3. Genstand, hvis Omrids vi har en Det af, er: hvad er det karakteristiske ved den? sige: Hvorledes fylder den i Rummet? Er den høj Papir, Blyant eller lav? Staar den lige eller skævt? o. s. v. De vilde le, naar man spurgte Dem, om De syntes, at en Lysestage og en Smørkande lignede hin- anden. Deres Bevidsthed forbinder noget meget højt med en Lysestage og noget lilleputagtigt med en Smør- kande. Det vil sige: at det karakteristiske ved en Ly- sestage er i Hovedsagen Højde, og ved en Smør- kande noget lavt. Tegn da af Genstanden ned paa Pa- Endelig maa De have et lille Stykke piret — og ret det bagefter. have: Fig. 4. Fotografi af et skraatliggende Brændestykke. haard; Guttkneckt Nr. 2 først Deres Hovedindtryk De kan binde, hvad De har ved Lad da den første Tegning Fig. 5. Tegning af et Brændestykke, der være en ganske simpel Genstand, t. Eks. et lille Stykke Brænde. De maa lægge Brændet foran Dem paa Bordet op paa noget, en Kasse eller nogle Bøger, saaledes at det kommer til at ligge omtrent i Højde med Deres Hage, ligger skraat fra højre ned mod venstre. Tegn saa dette lille Stykke Brænde i en Fart; ikke Omridsene (Konturerne) men fyld det ud som den Masse, det er, omtrent som om De ma- lede med Blyanten (se Fig. 2). Kun den, som tegner efter Naturen, lærer at tegne; derfor maa De aldrig kopiere de Tegninger, som findes 4 3