Praktisk Tegnekursus
Forfatter: Oscar Matthiesen
År: 1897
UDK: 741 Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000081
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRAKTISK TEGNEKURSUS.
Umage for at se, hvoi skraat det ligger, hvor meget
det afviger fra den vandrette Linje, som De paa Papi-
ret kunde drage fra Brændets nederst liggende Ende.
I Fotografiet (Fig. 4) er den vandrette Linje angivet.
Prøv nu at lægge Proppen under den anden Ende
og tegn det af (Fig. 5).
Det er bestandig Hældningen, som De maa søge
at finde; lad os sige: den Vinkel, som Brændet dan-
ner med den vandrette Linje.
Lad os nu
stille Brænde-
stykket op
(Fig. 8).
Vi siger
Fig. 12. Tegning af en liggende Pen.
da om det —
og om en hvilkensomlielst Ting, der staar lige op og
ned — at det staar lodret; og dermed mener vi jo„
at dets Retning følger med Lodlinjens, hvis vi holdt
Loddet op foran os. Tegn da en Gang endnu
Brændestykket, og hold Loddet frem foran Dem i
strakt Arm.
Vi kan nu tage Brændestykket og læne det op
imod noget, en Kasse, eller hvad man har ved
skraanende svagt til den modsatte Side, saaledes at
det kun afviger lidet fra den lodrette Stilling og teg-
ner det for sidste Gang (Fig. 9.)
Nu gaar vi over til Forsøg med andre langstrakte
Genstande. Tegn t. Eks. en Skrivepen. Læg den ned
paa Bordet og tegn den i naturlig Størrelse, den vil
da tage sig ud som den formindskede Fig. 12. Læg
den derpaa skraat op over en Tændstiksæske. Det
gælder her især om at se den Vinkel, som Penne-
skaftets Ende
danner med
Underlaget
(den vandret-
te Linje). Den
færdige Teg-
ning ses af Fig. 13, hvortil er benyttet en af de store
Tændstiksæsker. Har man ikke en saadan, kan man
stille en mindre Æske paa Kant for at gøre Pennens
Skraaning større. Fig. 14 viser os et Fotografi af
forskellige Smaagenstande, deriblandt af en Pen, der
ligger skraat op over en Pennekrukke.
Denne Pennekrukke benyttes jo ellers til at sætte
Pennen ned i. Lad os gøre dette. Nu staar den
Haanden, som kan være tjenligt til, at Brændestykket
kommer til at staa skævt (Fig. 6).
Men hvad vil nu det sige, at det staar skævt?
Det vil sige, at det staar i en Retning, som afviger
fra Lodlinjens, eller fra den lodrette Linje, som De
kunde tegne paa Papiret som Hjælpelinje, efter at
De har fundet, hvor skævt Brændet staar.
For at finde denne Hældningsvinkel holder man
Loddet frem for sig i strakt Arm saaledes, at Sejl-
garnet (Lodlinjen) skærer
et af Genstandens Ende-
punkter — som Regel det
øverste. Men lier er det
nødvendigt, at De lukker
det ene Øje; ellers vil De
ikke kunne se Linjernes
Skæring nøjagtigt. Gør
det.
Den lodrette Linje teg-
ner man da paa Papiret,
Fig. 14. Fotografi af en skraat hvilende Pen og andre Genstande.
og søger at afsætte den
Vinkel, som man saa, at Brændestykket dannede
med denne Lodlinje. Tegn saa Brændestykket.
Lad det hælde til den anden Side (Fig. 11) og
tegn det af, stadig med Brug af Lodlinjen. Det vil
falde lige saa let som forrige Gang. I det hele bør
man stadig øve Øje og Haand i at opfatte og tegne Gen-
standene fra forskellige Sider. Vi lægger nu Brænde-
stykket mere skraat (Fig. 10) og forsøger at tegne det
med en ny Hældningsvinkel. Vi retter det nu op,
lodret, hvad vi overbeviser os om ved Hjælp af Lod-
linjen. Vi tegner den straks, og Fig. 15 viser os,
hvordan den ser ud. Men det er jo ikke hver Gang,
vi har brugt Pennen og sætter den hen, at den
kommer til at staa lodret i Pennekrukken. Den
kommer jo ofte til at staa skraat (Fig. 16). Lad
os holde Loddet ud og se Hældningsvinklen. Den
er da let at tegne.
Sætter vi el Paraplystativ med en Stok hen, saa-
ledes at vi kan tegne efter
det, saa behøver vi jo
slet ikke til en Begyndelse
at tegne alle de Enkelthe-
der med, som Gengivelsen
efter Fotografi udviser.
Vi skal blot med ét Blik
opfatte, hvad der er det
mest karakteristiske og
tegne delte ned. Og det
mest karakteristiske her
er denskraatstaaende Stoks
Vinkel med den lodrette Stativstang. Her behøver
vi selvfølgelig ikke at bruge Loddet, da vi har en
lodret Stang at rette os efter.
De vil i de to Afbildninger S. 11 og 12 se‘et mor-
somt Eksempel paa Forskellen imellem Tegning og
Skrivning hos en 8aarig lille Dreng og en 30aarig
Skolelærer, som hver paa sit Kursus gennemgik Be-
gyndelsesgrundene i Tegning.
Den lille Drengs Tegning, der forestillede en fra