Praktisk Tegnekursus
Forfatter: Oscar Matthiesen
År: 1897
UDK: 741 Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000081
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRAKTISK TEGNEKURSUS.
Fig. 18. Tegning og Skrift af en Dreng paa 8 Aar.
ning, tegne en hur-
tig Skitse af en Ly-
sestage. Tegn den
ganske let paa Pa-
piret (Fig. 20); thi
Blyantsridset er let-
tere at viske ud, og
Rettelserne lettere at
gøre.
Er den nu rigtig?
Nej. Vi holder da
først Loddet ud i
strakt Arm og ser,
at den virkelige Ly-
sestage staar ganske
lodret. Vi tegner da
en lodret Linje paa
vort Papir midt i-
gennem Lysestagens
øverste Kant og faar
da at se, at vi har teg-
net Lysestagen gan-
ske skævt. Saa visker
vi det skæve ud og
tegner igen; men
denne Gang følger
vi altsaa den lod-
rette Hjælpelinje, og
Stagen kommer til
at se saaledes ud
(Fig. 21).
Er den nu rigtig?
Nej; men den er
bedre. Den ene Side
er bredere end den
anden. Men det hø-
rer til Enkeltheder-
ne, som vi ikke kan
den fo ’at finde Vinklen? Man beholder den Stilling,
som man indtager ved Tegningens Begyndelse; ellers
kommer der Forskydninger frem, som man ikke kan
give os af med, før vi ved, om Tegningen i Hoved-
sagen er rigtig; om Forholdene er rigtige. Har Fod-
stykket den rigtige Bredde i Forhold til Stagens Højde?
tage i Betragtning; og man strækker roligt Blyanten
ud i Armslængde fra
Vil man nu rette
Ja — det maa vi maale.
Vi holder da Blyanten vandret ud i strakt Arm,
saa den danner en
paa sin Tegning, saa
bruger vi jo dertil,
som ovenfor nævnt,
Loddet og Blyanten,
den lodrette og den
vandrette Linje, for at
se, om Afvigelserne
fra den lodrette eller
den vandrette Linje
er rigtige.
Men vi har endnu
et Hjælpemiddel,som
vi i Længden ikke
sig og gør sine Iagttagelser.
ret Vinkel med Ar-
men, og tager Sigte
paa den virkelige
Lysestage, som staar
foran os paa Bordet.
Vi lukker det ene
Øje, lader Blyantens
yderste Spids komme
i lige Linje med
Yderpunktet af Fod-
stykket , og sky-
der Tommelfingeren
langs Blyanten, til
kan undvære, nem-
lig: at tage Maal. Vi tager Øjemaal eller Sigtemaal,
som man kalder det, og dette gør vi ogsaa med
Blyanten. Lad os da til yderligere Forstaaelse kalde
det Forholdsmaal, hvilket vil sige, at man f. Eks. ser,
hvor mange Gange Bredden gaar op i Højden eller
omvendt.
Vi kan da for at indøve dette: at rette paa en Teg- Fig. 19. Tegning og Skrift af en Lærer paa 30 Aar.
11
12