Praktisk Tegnekursus

Forfatter: Oscar Matthiesen

År: 1897

UDK: 741 Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000081

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
PRAKTISK TEGNEKURSUS. Fig. 18. Tegning og Skrift af en Dreng paa 8 Aar. ning, tegne en hur- tig Skitse af en Ly- sestage. Tegn den ganske let paa Pa- piret (Fig. 20); thi Blyantsridset er let- tere at viske ud, og Rettelserne lettere at gøre. Er den nu rigtig? Nej. Vi holder da først Loddet ud i strakt Arm og ser, at den virkelige Ly- sestage staar ganske lodret. Vi tegner da en lodret Linje paa vort Papir midt i- gennem Lysestagens øverste Kant og faar da at se, at vi har teg- net Lysestagen gan- ske skævt. Saa visker vi det skæve ud og tegner igen; men denne Gang følger vi altsaa den lod- rette Hjælpelinje, og Stagen kommer til at se saaledes ud (Fig. 21). Er den nu rigtig? Nej; men den er bedre. Den ene Side er bredere end den anden. Men det hø- rer til Enkeltheder- ne, som vi ikke kan den fo ’at finde Vinklen? Man beholder den Stilling, som man indtager ved Tegningens Begyndelse; ellers kommer der Forskydninger frem, som man ikke kan give os af med, før vi ved, om Tegningen i Hoved- sagen er rigtig; om Forholdene er rigtige. Har Fod- stykket den rigtige Bredde i Forhold til Stagens Højde? tage i Betragtning; og man strækker roligt Blyanten ud i Armslængde fra Vil man nu rette Ja — det maa vi maale. Vi holder da Blyanten vandret ud i strakt Arm, saa den danner en paa sin Tegning, saa bruger vi jo dertil, som ovenfor nævnt, Loddet og Blyanten, den lodrette og den vandrette Linje, for at se, om Afvigelserne fra den lodrette eller den vandrette Linje er rigtige. Men vi har endnu et Hjælpemiddel,som vi i Længden ikke sig og gør sine Iagttagelser. ret Vinkel med Ar- men, og tager Sigte paa den virkelige Lysestage, som staar foran os paa Bordet. Vi lukker det ene Øje, lader Blyantens yderste Spids komme i lige Linje med Yderpunktet af Fod- stykket , og sky- der Tommelfingeren langs Blyanten, til kan undvære, nem- lig: at tage Maal. Vi tager Øjemaal eller Sigtemaal, som man kalder det, og dette gør vi ogsaa med Blyanten. Lad os da til yderligere Forstaaelse kalde det Forholdsmaal, hvilket vil sige, at man f. Eks. ser, hvor mange Gange Bredden gaar op i Højden eller omvendt. Vi kan da for at indøve dette: at rette paa en Teg- Fig. 19. Tegning og Skrift af en Lærer paa 30 Aar. 11 12