Praktisk Tegnekursus

Forfatter: Oscar Matthiesen

År: 1897

UDK: 741 Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000081

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
ANDEN AFDELING. forreste Kant og ser, hvor mange Gange den gaar op i Højden paa Kassens For- side. Dette Maal afsætter vi da opefter fra Kassens øverste Forsidekant — og tegner den bageste Kant (Fig. 49). Vi kan da endelig tegne Kassens bageste Hjørner ned og være vis paa, at Kassen er tegnet perspek- tivisk rigtig (Fig. 51). Lad os tegne den sam- Kasse igen, men vælge vor Plads 1 Fod til venstre for Kassen. Vi bestemmer altsaa først, hvor stor vi vil gøre vor Kasse. T. Eks. samme Størrelse som den i det foregaaende, hvor Fremgangsmaaden er vist i mange Tegninger, saa lad os nu fortsætte Teg- ningen af denne Kasse fra den paabegyndte Grundlinje. Kassen skal være 1 Fod høj; vi af- sætter Maalet fra Grund- linjens Endepunkter og tegner Kassens Forside. Vi har altsaa bestemt, at vi vil sidde 1 Fod til venstre for Kassen. Vi afsætter Maalet som paa vedføjede Billede er vist punkteret ud til venstre for dette Punkt sidder vi tsaa og tegner; men vort Øje er højere Fig, 50. En fotograferet Kasse, hvor Horisonten ligger højere og Hovedvertikalen længere til venstre. y oppe end Kassens Grundlinje. Lad os da først tegne vor Hovedvertikal, Forsvin- dingslinjen for alle de Flader, der er pa- rallele med den Retning, i hvilken vi ser, det vil sige parallel med vor Hoved-Selinje. V. V. er altsaa Hovedvertikal. Men hvor træffer vor Hoved-Selinje Hovedvertikalen? I Øjets Højde! Og vort Øje (gik vi ud fra i det foregaaende Eksempel) var halvanden Fod over Bordets Flade. Kassen staar jo paa Bor- del. Vi afsætter altsaa paa Tegningen halvanden Fod op ad Hovedvertikalen. Dér har vi da det Punkt, hvor vor Hoved-Selinje træffer Hovedvertikalen; i Øjets Højde; og her kan vi altsaa ogsaa tegne Hori- sonten. Vi erindrer jo, at alle lodretstaaende Flader, som er parallele med vor Hoved-Selinje, synes at for- svinde i denne; hvis vi tænker os at staa lige foran en Mængde lodrette Flader, der alle er parallele og igen parallele med vor Hoved-Selinje, synes de alle at løbe sammen til den lodrette Linje, som er lige ud for os, nemlig Hovedvertikalen. Kassens Sider er jo netop saadanne Flader, som 29 30