Praktisk Tegnekursus
Forfatter: Oscar Matthiesen
År: 1897
UDK: 741 Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000081
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ANDEN AFDELING.
forreste Kant og ser, hvor
mange Gange den gaar op
i Højden paa Kassens For-
side. Dette Maal afsætter
vi da opefter fra Kassens
øverste Forsidekant — og
tegner den bageste Kant
(Fig. 49).
Vi kan da endelig tegne
Kassens bageste Hjørner
ned og være vis paa, at
Kassen er tegnet perspek-
tivisk rigtig (Fig. 51).
Lad os tegne den sam-
Kasse igen, men vælge vor
Plads 1 Fod til venstre for
Kassen.
Vi bestemmer altsaa
først, hvor stor vi vil gøre
vor Kasse. T. Eks. samme Størrelse som den
i det foregaaende, hvor
Fremgangsmaaden er vist
i mange Tegninger, saa
lad os nu fortsætte Teg-
ningen af denne Kasse
fra den paabegyndte
Grundlinje. Kassen skal
være 1 Fod høj; vi af-
sætter Maalet fra Grund-
linjens Endepunkter og
tegner Kassens Forside.
Vi har altsaa bestemt,
at vi vil sidde 1 Fod til
venstre for Kassen. Vi
afsætter Maalet som paa
vedføjede Billede er vist
punkteret ud til venstre
for dette Punkt sidder vi
tsaa og tegner; men vort Øje er højere
Fig, 50. En fotograferet Kasse, hvor Horisonten ligger højere og
Hovedvertikalen længere til venstre.
y oppe end Kassens Grundlinje. Lad os da
først tegne vor Hovedvertikal, Forsvin-
dingslinjen for alle de Flader, der er pa-
rallele med den Retning, i hvilken vi ser, det vil
sige parallel med vor Hoved-Selinje. V. V. er altsaa
Hovedvertikal. Men hvor træffer vor Hoved-Selinje
Hovedvertikalen? I Øjets Højde! Og vort Øje (gik
vi ud fra i det foregaaende Eksempel) var halvanden
Fod over Bordets Flade. Kassen staar jo paa Bor-
del. Vi afsætter altsaa paa Tegningen halvanden Fod
op ad Hovedvertikalen. Dér har vi da det Punkt,
hvor vor Hoved-Selinje træffer Hovedvertikalen; i
Øjets Højde; og her kan vi altsaa ogsaa tegne Hori-
sonten.
Vi erindrer jo, at alle lodretstaaende Flader, som
er parallele med vor Hoved-Selinje, synes at for-
svinde i denne; hvis vi tænker os at staa lige foran
en Mængde lodrette Flader, der alle er parallele og
igen parallele med vor Hoved-Selinje, synes de alle
at løbe sammen til den lodrette Linje, som er lige
ud for os, nemlig Hovedvertikalen.
Kassens Sider er jo netop saadanne Flader, som
29
30