Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. Fig. 56. sit Papir saa stort, at Horisonten kan tegnes med og de perspektiviske Hjælpelinjer gjøres fuldstændige. Eller lad os lægge et Par store Bøger foran os paa Bordet og tegne dem, som Fig. 58 viser. hvorledes alle mulige Linjer, som vi slet ikke tidligere havde tænkt os noget mærkeligt ved, synes at løbe sammen i ét eneste Punkt, nemlig i Skæringspunktet mellem Horisont og Hovedvertikal — lad os én Gang for alle kalde dette Punkt Hovedpunktet og betegne det paa Tegningerne med P. Se nedenstaaende Billede af Vesterport i Faa- borg (Fig. 59). Se, hvorledes Linjerne i Fortove- V -H nes Kantsten gaar imod det samme Punkt; hvor- ledes de i Hovedpunktet P løber sammen med Trappelinjer, Fundamentlinjer, Vinduesrammer, Portlinjer, Gesimser, Linjer i Gavle, Sprosser og Tagrender, hvis vi forlængede disse Linjer. Eller lad os kaste et Blik henad Bergensbanen, Vossebanen, som den kaldes; da vil vi paa neden- staaende Billede (Fig. 60) straks se, hvorledes Jern- baneskinnerne, som jo i Virkeligheden er parallele, synes at nærme sig hinanden mere og mere, og løbe sammen til P. Vi kan ogsaa lægge Mærke til, at Fig. 57. Fotografi af et Skrivetøj Fig. 59. Fotografi af Vesterport i Faaborg. Det er (la morsomt at lægge Mærke til Perspek- tivet, hvor man gaar og staar. Ser vi t. Eks. paa Perspektivet i en Gade, naar vi selv gaar midt ad Gaden, hvor altsaa vor Hoved- Selinje er parallel (ligeløbende) med Gadens Sidelin- jer og Husenes Rækker, da skal vi snart opdage, Afstanden mellem Svellerne synes at blive mindre og mindre, og vi kan tænke paa den Sætning, som vi tidligere har set bevist, nemlig at: en Genstand synes at blive mindre, jo længere den fjernes fra Øjet. 35 36