Praktisk Tegnekursus

ANDEN AFDELING. PERSPEKTIVENS ANDET AFSNIT. Men lad os udvide denne Kundskab og se, hvilke Slutninger vi maa kunne drage. Lad os tænke os, at vi staar paa et aabent Torv, hvorfra Gader udstraaler i alle Retninger eller i det mindste i Nord, Syd, Øst og Vest; og Gaderne gaar, saa langt Øjet rækker. Vi ser da først Nord ud — ad Nørregade — og alt er som sædvanligt: Lygterne bliver mindre og mindre, jo længere de er fjernede fra vort Øje; Gadens Fig. 65. Kompastorvet Sidelinjer synes at løbe sammen i det fjerne i det Punkt, hvor vor Hoved-Selinje træffer Horisonten. Det samme synes Sporvognskinnerne at gøre, Hus- rækkernes Sidelinjer, de lige høje Træer, som staar paa Række langs Fliserne o. s. v. I det hele taget: alle vandrette Linjer, som er parallele med vor Ho- ved-Selinje, synes at løbe sammen i Hovedpunktet — langt borte, midt i Nørregade. Men vi gør rask omkring og ser Sønder paa. Dér ser vi Søndergaden, som er anlagt ligesom Nørregade; det eneste, vi kan bemærke, er: at vor Hoved-Selinje gaar lige den modsatte Vej af den foregaaende, da vi har vendt os om. Ellers ser vi ganske det samme Perspektiv, som da vi saa ud ad Nørregade: alle de parallele Linjer, som tillige er parallele med vor Hoved-Selinje, synes at løbe sam- men i Hovedpunktet. Vi gør da højre om og ser Vester paa — gennem Vestergade. Perspektivet er ganske det samme. Vi har blot drejet os og dermed vor Hoved-Selinje vinkel- ret paa den Retning, den før havde. Vi gør igen omkring og ser Øster paa — ad Østergade; og vor Hoved-Selinje gaar saaledes i mod- sat Retning af den foregaaende; men Perspektivet er atter det samme, og har vist sig at se ens ud hele Kompasset rundt. Men Linjerne i Nørregade og Linjerne i Øster- gade var jo ikke parallele, tvertimod; de løb vinkel- rette paa hinanden, som Kortet viser (Fig. 65). Og dog synes hver Gades Linjer at løbe sammen til deres Forsvindingspunkt i Horisonten, men den ene Gades i Nord, den andens i Øst. Ligeledes Søndergadens og Vestergadens; Perspektivet saa ens ud; men de parallele Linjer havde deres Forsvin- dingspunkt henholdsvis i Syd og mod Vest. De forskellige Gaders Linjer havde da det til fælles, at de alle syntes at forsvinde i Ho- risonten. Hvorfor? Fordi de alle var vandrette. Men hver Gades Linjer havde deres særegne Forsvindingspunkt, i Nord, Syd, Øst og Vest. Og heraf kan vi slutte, at: alle vandrette Linjer, som er indbyrdes parallele, synes at løbe sammen i det Punkt i Horisonten, hvor én af dem træffer Hori- sonten. Har vi dernæst et Billede for os, hvor vi ser Linjer løbe sammen i Horisonten, saa kan vi altsaa slutte, at disse Linjer er indbyrdes parallele. Lad os da se, hvorledes vi i det prak- tiske finder saadanne Linjers Forsvindings- punkter. Det er ganske let. Stil igen en Kasse op foran Dem; men saaledes, at ingen af Kassens Sider bliver parallel med Deres Hoved-Selinje, men at De stiller et af Kassens Hjørner imod Dem, t. Eks. saaledes (Fig. 66). De holder da Blyanten vandret ud i strakt Arm, saaledes at den for Deres Øje overskærer en af de Linjer, hvis Forsvin- dingspunkt De vil finde (Fig. 67). Vi har da ganske som til Tegningen af de første Kasser begyndt med at bestemme, hvor stor vi vil tegne vor Kasse, og afsat dette Maal paa Papiret. Fra det nederste Hjerne afsætter vi da den iagttagne Vinkel saaledes (Fig. 68). Men lad os nu ikke glemme at bestemme og tegne Horisonten, thi uden den kan vi ikke faa Teg- Fig. 66. ningen rigtig. Kassen var jo én Fod høj, og vi blev enige om, at vort Øje var det halve af Kassens Højde over dens Overkant, altsaa: Fod fra det 41 42