Praktisk Tegnekursus

FJERDE AFDELING. som er den Kunstner, der fremfor alle andre har haft den største Evne til at se og skabe malerisk Virkning, samler altid Lysvirkningen paa de Gen- stande eller de Væsner, om hvilke han i sine Bille- der vil fortælle. Daniel knæler i Angst og Bæven ved sit Syn af den mystiske Vædder, der for ham betyder saa megen Spaadom; og Englen Gabriel be- roliger ham og forklarer Synet. Den hele Scene er blevet et Syn for Rembrandt. Hvorfra kommer Lyset? Man ved det ikke; men det er der, stærkt og mystisk gribende aabenbarer det sig over den hvidklædte, vingede Engel; klart og pludseligt falder det over Daniels skælvende Skikkelse; lyst men af- dæmpet kastes det over paa den vidunderlige Vædder, som staar paa Klippen ved Floden Ulai. Mørkt med Haanden, faar et ganske andet Præg end den Ting, som er gjort paa Maskine, saaledes faar ogsaa Fotografierne efter Naturen et kedsommeligt Maskin- præg. Fotografiapparatet er jo en Maskine; den tager alt med, væsentligt og uvæsentligt; men bag det menneskelige Øje ligger en Sjæl, som har sin Opfattelse. Hvis van der Neers Flod havde været fotograferet efter Naturen, da havde vi sikkert set Himlen saa omtrent lige lys over det hele, alle Træ- erne i en Mængde forstyrrende Enkeltheder og Vand- spejlet i en ensartet lys Fladhed. Men van der Neer har villet skildre os Lyset over den rindende Flod med de smukke Bredder og Lyset i den store sky- fulde Himmel. Og lian har valgt sin Belysning; han har fremdraget det Lysfænomen, som egnede sig til Fig. 118. Stue-Interiør. Af Peter de Hooch. falder Skyggerne ned i den dybe Flod; og Landska- bet Elam er hyllet i Mulm og uhyggeligt Mørke. Dette er et malerisk Billede saa skønt, som man finder det; det er Lysfænomenets Vision. Men lad os holde os ved Jorden og knytte nogle Bemærkninger til disse Linjer om det maleriske. Vi træffer selvfølgelig ogsaa i Landskaber, ude omkring hvor vi gaar og staar, meget maleriske Belysninger. I omstaaen.de Billede (Fig. 120), som er et Foto- grafi efter et Maleri af den hollandske Maler van der Neer, ser vi et Flodparti i en overordentlig smuk Belysning. Men vilde nu et saadant Billede ikke være lige saa smukt, hvis det var fotograferet lige efter Naturen? u Nej! Thi ligesom enhver Ting, der er forarbejdet at fremhæve hans Syn paa Landskabets Skønhed. Dette kun som et Eksempel for at skille mellem Fotografi og Kunst. Lad os herfra gaa over til at betragte nogle en- kelte Genstande, som vi alle har ved Haanden. Stiller vi t. Eks. et Vandfad op foran os, belyst saaledes, som paa omstaaende Tegning (Fig. 121), saa er det saa let en Form, at vi hurtig faar fat paa vore Iagttagelser. Vi bestemmer altsaa først, hvor stort vi vil tegne det; maaler med Blyanten i Øjemaal Vand- fadets Højde i Forhold til dets Bredde. Vi har da lidt at gaa ud fra og tegner nu Vandfadets Omrids ganske let. Vi skal slet ikke tegne Omridsene fær- 77 78