Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. saa let kan faa det tegnede vidsket bort igen, blot ved at slaa det ud med en Klud. Man bruger der- for ofte at tegne Skitsen til et Billede med Kul; og naar man i Hovedtrækkene har anslaaet Billedets Fig. 127. Skrivetime i Studentersamfundets Aftenundervisning. Kultegning (stærkt formindsket). Karakter og Forhold, da slaas Kullet bort med Klu- den, saa der kun bliver en svagt synlig Tegning til- bage; denne staar da som et behageligt Underlag til at gøre færdig med Sortkridt, Blyant eller andre Mate- rialer. Men da baade Tusch — uden tuschmalet Underlag, hvad de fine Toner nok kunde give Anledning til at tro. Man ser den virtuosmæssige Beherskelse af Stregens Førelse. Det teknisk vanskelige ved Udførelsen af en saadan Pennetegning er, at der skal tegnes med samme Styrke Tusch, saa Tonerne fremkommer enten ved forskellige Streglag eller ved finere og bredere Streg. Man maa vide at beregne sin Streg; er Tegningen lille med mange Detaljer, som nedenstaaende, maa Stregerne tegnes finere; er den større, kan den selv- følgelig gøres med bredere Streg. Men Penseltegningen er elegantere. Kinesere og Japanesere har brugt Penseltegning med Tusch med størst Virtuositet. Det er aldeles nydeligt at se, med hvilken Elegance en Kineser eller Japaneser tegner; men denne Art af Tegning har ogsaa i Kina og Japan været brugt i Aartusinder og er blevet en Tradition i Folket; der er udviklet en Teknik alene paa dette Omraade med bestemte Regler og For- dringer; deraf den store Dygtighed. Omstaaende Billeder viser to japanske Penseltegninger. Det ene (Fig. 130) forestiller Sennin med Dragen — et japansk Sagn. Der er intet, som er gjort om i denne Tegning; en Egenskab, som Japaneserne har sat stor Pris paa. Men den er udført med en for- bløffende Sikkerhed og Lethed; den er ildfuld og aandrig; der er udtrykt den Gnist af Fantasiens liv- skabende Sammentrængthed, som man saa sjældent ser i færdige Tegninger, men som man maa nøjes med i geniale løse Skitser. Her er Penselen ført saa øvet, at Haanden har kunnet følge Aanden. Den anden japanske Penseltegning (Fig. 129) er Blyant, Sortkridt og Kul lader sig udvidske og udgnide, bruger man — hvis man da vil opbevare Tegningen uskadt — at »fiksere« den; d.v. s. oversprøjte den ved Hjælp af en lille Rafraicheur eller Blomstersprøjte med en Opløsning af Sche- lak i Spiritus, som man køber hos Farvehand- lerne under Navn af Fiksaiiv. Dette tynde Schelak-Overtræk ses ikke paa Tegningen og bevarer den fra at blive udgnedet. Vi kan da endelig tegne med Tusch, og dette udføres paa to Maader, nemlig med Pen eller Pensel. En god Pennetegning er det altid en Fornøjelse at se paa; man mær- ker straks og ser tyde- ligt den øvede Tegners Fig. 128. Korsør Havn ved Vintertid. Pennetegning af J. P. Hansen. velførte Haand. Ovenstaaende Billede er en Penne- tegning af Maleren J. P. Hansen, forestillende Korsør Havn ved Vintertid. Den er tegnet med Pen og en Gadescene, som forestiller en dansende Kvinde og seks andre i Sceneriet indflettede Figurer af den japanske Maler Ivasa Matahei, den japanske Maler- 87 88