Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. med vi kan male, og de Farver, som vi ser i Natu- ren — og ønsker at gengive. Har vi de tre Hovedfarver, Rød—Gul—Blaa, som skematisk er angivne i nedenstaaende Billede, frem- kommer Blandingerne, som Billedet viser: Rødt og Gult blandet sammen giver Højrødt; Gult og Blaat giver Grønt; Rødt og Blaat giver Lilla. Vi vil an- befale at købe nogle Vandfarver, Akvarelfarver, som de kaldes, enten i Stykker eller i Tuber, smaa Tin- hylstre, hvori de vaade Farver opbevares. Opløs da Fig. 140. En Skabsfylding. en Smule af hver Farve i hver sit Glas Vand,!_ et halvt Glas af hver til Eksempel, og bland dem sam- men. Hæld Rødt (den kaldes i Farvehandelen for Kraprødt) sammen med Gult (Kromgult er vist den billigste) og De vil faa at se, at Blandingen bliver Højrød. Hæld Gult og Blaat (Ultramarinblaa er bedst anvendelig) sammen, og De vil se, at Blandingen giver Grønt. Hæld Rødt og Blaat sammen, og Lilla vil blive Resultatet. Vi kan da endelig gøre en Farve mørkere ved at blande Sort i den, og lysere ved at tilsætte den Hvidt. Men maler man f. Eks. med Vandfarver paa hvidt Papir, da bruger man slet ikke hvid Farve; thi vil man gøre en Farve lysere, da fortynder man den blot med Vand; det hvide Papir skinner da igennem det tynde Lag af Farve og gør den forøn- skede Virkning. I det hele taget følger man ved Maling paa Papir (Akvareltegning) det Princip, at male med tynde, gennemsigtige Farver, hvormed man opnaar en smukkere Virkning end ved at male med tykke Farver. Her skal nu ikke gives nogen Anvisning til at male, thi saadant lader sig ikke gøre paa Papiret; men hvad man ofte kan have Fornøjelse af er: at kolorere en Tegning. Man fæstner ofte sit Indtryk bedre paa denne Maade og hjælper paa sin Hu- kommelse ved f. Eks. at give de forskellige Stoffer, som en Genstand kan være sammensat af, forskellige Farver. Forfatteren af denne Afhandling saa saa- ledes en Gang paa en Vens Skrivebord et ualminde- lig smukt Signet. Det var let at tegne og saa ud Fig. 142. Et Signet. som ovenstaaende Tegning (Fig. 142); men det smukke ved det var Sammensætningen af Stoflerne. Kuglen for oven var af blaa Lapis-Lazuli; Søjlen af Sølv med grøn Emalje-Indlægning, og Foden smykket med Smaragder og Rubiner. Hvorledes nu huske dette Farveindtryk uden at kolorere Tegningen; gøre Kuglen blaa, lade Søjlen staa i Tegning med Undtagelse af de grønne Emaljestriber; og endelig antyde Ædelstenenes Farver paa Foden. Den kolo- rerede Tegning skiller sig fra Maleriet, det naturali- stiske Maleri, der tager Hensyn til alle Farvenuan- cer og ved Hjælp af det udformer det hele Billede, derved, at Formgivningen udføres som Tegning, og Farvegivningen indskrænkes til hele Toner. Dette vil sige, at man enten først gør sin Tegning helt færdig for derefter at lægge de forskellige Partier over med de Toner, som svarer til Hoved-Tonen i Par- tiernes forskellige Stoffer; eller man tegner Omrid- sene færdige, indlægger Hoved-Tonerne, hvor man vil have dem, og derpaa tegner Billedet færdigt oven paa Farven. Det smukkeste Eksempel, som vi i Kjøbenhavn har paa den kolorerede Tegning, er den store Frise 95 96