Praktisk Tegnekursus

PRAKTISK TEGNEKURSUS. Efter at have omtalt Farverne og deres Blan- ding for at kunne knytte ovenstaaende Bemærk- ninger om den kolorerede Tegning til den øvrige Vejledning i praktisk Tegning, vil vi nu slutte denne Afhandling med Omtalen af den stiliserede Tegning. Grækerne satte Beherskelsen overordentlig højt. Deres Følelsesudbrud var beherskede; deres Kunst var den skønneste i Verden i sin stilfulde Beher- skethed. Men former vi Spørgsmaalet klart og be- stemt dertil: hvad er Stil? saa maa Svaret netop lyde: det er Beherskethed. Uden at have en dyb Forstaaelse af Naturen, af det Dyr, den Blomst eller Plante, som vi vil stilisere, kan der ikke frembringes Stil; thi man kan ikke stilisere en Form — det vil sige: gengive en Beherskethed — uden at kende den til Bunds. I amerikanske Skoler er det meget Brug, at Børnene lærer at tegne Borter, Friser og stiliserede Mønstre; men det er aldrig, som hos os, Skik at tilegne sig denne Lærdom ved at kopiere de fra tidligere Dage kendte Stilarter; thi dette har kun en død Genklang til Følge! Nej, til Skolemateriellet hører Blomster og Blade, Grene og Frugter, Gen- nemsnit af Stammer o. lign. Og Eleverne faar da Modeller at tegne efter; de studerer og aftegner for Eksempel et Blad af et Ahorntræ, Frugten, Grenene, Stilkene, alt hvad de kan finde af ejendommeligt ved Træet, indtil de kan det udenad. Derefter søger de at finde de mest karakteristiske Former, gengiver disse med fuld Forstaaelse og Behersket- hed — og tegner en stiliseret Ahornfrise. Se, dette er Vejen, man skal gaa; og saaledes er ogsaa alle betydelige Stilarter gennem Tiderne opstaaet. Hos Ægypterne træffer vi Lotusblomsten i Ornamenter og Kapitæler; hos Grækerne Bladformer, hos Ita- lienerne Blomster og Dyr o. s. v.; og ofte fjerner disse stiliserede Gengivelser sig saa meget fra sine naturlige Forbilleder, at man har vanskeligt ved at genfinde Ligheden; men saa meget des større er da som Regel Behersketheden i Udtryksmaaden. Lad os se, hvorledes vi f. Eks. stiliserer en Blomst. Vi vil tegne en Valmuefrise, og vi gør Studier af Blomsten i forskellige Stadier og Stillin- ger (Fig. 144 og 146); vi tegner Blade og Frugter; vi drysser Frøet ud og ser, at det er smaa runde Kugler. Nu har de karakteristiske Stilkebøjninger gjort Indtryk paa os, og vi tegner Frisen saaledes som vist paa Fig. 145. Hermed slutter vi da vor Afhandling om prak- tisk Tegning og haaber, at Unge og Ældre, som har Brug for at kunne tegne i deres Haandværk eller anden Livsvirksomhed, maa finde en Støtte i vore Anvisninger. Fig. 146. 99 100