Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

107 saa skarpt afstukne som efter den hidtilværende Ordning. Oprindelig vilde man ogsaa udtale sig mod Frimester-Rettig- heden — „den tjener ikke til at udvikle Næringsvejene og bringer i Almindelighed kun Armod med sig“ — men vistnok paa Foranledning af Oldgesellerne besluttede man dog at fastholde, at den skulde kunne tilstaas, naar en Svend havde arbejdet som saadan i 15 Aar og naaet 35 Aars Alderen samt i det Mindste havde arbejdet i 5 Aar af dette Tidsrum i den Kjøbstadkommune, hvori han agtede at ned- sætte sig. Endelig fremsattes endnu som et „uomgjængeligt nødvendigt Forslag“, der skulde tjene til „at fjerne alle de Dissentser, som ikke kunne udeblive ved, at forskjellige Næringsforhold finde Sted i de forskjellige Provinser af Riget, at' Næringsloven i denne Henseende bliver gjennem- ført over hele Monarkiet“. Stærk ved den Støtte, som Indstillingerne havde fundet saavel i Foreningen som hos Oldgesellerne, rykkede Besty- relsen derpaa frem med sin store Plan og fik Repræsen- tantskabets Billigelse af denne. P]anen gik ud paa nu at overgive Sagens videre Fremme til hele Haandværker- standen og i den Anledning at sammenkalde et almindeligt Haandværkermøde i Kjøbenhavn, til hvilket hvert Lav i Hovedstaden — Mester- som Svendelav — og hver Kjøbstad i Provinserne skulde sende Delegerede. Disse skulde da forhandle om og vedtage Indstillingerne og derpaa drage Omsorg for disses Overrækkelse til Ministeriet. Haand- værkerforeningens Bestyrelse forbeholdt sig Ret til at deltage i Mødet og dets Diskussioner, men frafaldt Ret til at stemme; derimod overtog den alle de administrative Forretninger, der stod i Forbindelse med Mødet. Herpaa gik Repræsen-