Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

110 Bagersvend H. F. Jacobsen og Kleinsmedmester J. Cumann. Den 5te August havde Deputationen Audiens hos Indenrigs- ministeren, hvis Svar lød: „at Indstillingen vilde blive over- givet til den Mand, som det var overdraget at udarbejde den bebudede Næringslovgivning. Lovudkastet vilde i sin Tid udkomme i Trykken, hvorved Enhver kunde erholde Lejlighed til at gjøre sig bekjendt med samme, forinden det kom under Behandling i Tinget. Han selv vilde desuden skjænke Sagen sin nøjeste Overvejelse“. Ministeren havde allerede taget sit Parti og kunde vel altsaa næppe svare anderledes. For saa vidt bar Mødet ingen Frugt, som Adressen, for hvis Skyld det var sammenkaldt, ikke fik nogen Virkning. Men den Følelse af Solidaritet indenfor Haan dværkerstan den, som Mødet havde fremkaldt, ophørte ikke med det, men søgtes bevaret gjennem en ny Foranstaltning. Paa Mødet var der fremkommet en Opfor- dring om, at alle Landets Haandværkerforeninger skulde slutte sig sammen i en Fællesforening, og paa Haandvær- kerforeningens Generalforsamling den 12te November 1856 meddelte Bestyrelsen, at en saadan Forening kunde ventes dannet. Den kom til Verden i 1858. I Marts 1857 var Otto Müllers Arbejde færdigt. Det ud- kom under Titelen: „Udkast til Lov om borgerlig Næring i Kjøbenhavn og Kjøbstæderne med tilhørende Motiver“, og det ledsagedes af det beslægtede „Udkast til Lov om Haand- værks- og Fabriksdrift samt Handel og Værtshushold paa Landet med tilhørende Motiver“. Dermed traadte Nærings- spørgsmaalet ind i en ny Fase. Den Komité, som var ud- nævnt i 1840, havde kun havt til Opgave at foreslaa Re- former i Lavsvæsenet for derved at forbedre dette. Nu