Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

123 Indflydelse paa Svendeklassen“, var C. V. Rimestad, der havde udsendt et Flyveblad: „Til Svendene og andre Ar- bejdere i Kjøbenhavn“. Som alle Manifester, der se Lyset i bevægede øjeblikke, brugte det stærke Ord om Haand- værkerforeningen og om disse „Oldermænd og Bisiddere med deres Tilhængere og skyldige Anhang af Oldgeseller“, saa at man ikke kan forundre sig over, at Svaret lød i samme Tone. Men Rimestad var dog ikke den Eneste, over hvem Komiteen mente at maatte beklage sig. Det ses af dens Fremstilling, at heller ikke Kabinetssekretæren mentes at have stillet sig velvillig til den. Misfornøjelsen med ham tiltog endog efter Adressens Overrækkelse. Det Ønske, der udtaltes for Kongen, gik ud paa, „at Deres Majestæt vil nægte den nu af Folketinget vedtagne Nærings- lov, saafremt samme ligeledes skulde blive antaget i Lands- tinget, Deres kongelige Sanktion, samt at Deres Majestæt vil lade denne i saa mange tusind Familiers Ve og Vel indgribende og alvorsfulde Sag blive Gjenstand for en for- nyet og moden Overvejelse, hvorved de Interesserede kunne komme til ved Kommitterede, udgaaede fra deres eget Valg, at give deres Mening tilkjende, forinden et nyt Lovudkast forelægges en vordende Rigsdag“. Kongens Svar herpaa refereredes paa forskjellig Maade. Ifølge Berlingske Tidende lød det: „Mine Venner! De veed jo, hvor stærkt og inderligt mit Folks Lykke ligger mig paa Hjerte. De veed og, at jeg er konstitutionel Konge. Jeg takker Dem, og jeg beder Dem bringe min Tak til dem. der have udsendt Dem, for den urokkelige Tillid, De have viist mig. Og dermed G-ud være med Eder!“ Mod dette officielle Referat af Kongens Ord protesterede