Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

 - 126 - sammenkaldt de Delegerede fra Provinserne til at give Møde i Kjøbenhavn den 2den Januar — og forøvrigt havde underrettet Konseilspræsidenten Hall herom for at forebygge, at Loven strax skulde blive sanktioneret — mistede derved Grundlaget for den paatænkte Demonstration. Det viste sig bedst, da den efter Samraad med endel af de Delegerede, som vare komne til Hovedstaden, affattede en Adresse, der udsendtes til Underskrift i Kjøbstæderne, ved hvilken man vilde søge at forhindre, at den Del af Loven traadte i Kraft, som særlig mentes at true Kjøbstædernes Interesser. Adressen fik kun 4000 Underskrifter og blev derfor ikke indgiven. Kongens Underskrift paa Loven blev den virkelige Af- slutning paa hele denne bevægede Strid. Men det er for- klarligt, at Sindene ikke strax kunde komme i Ro, og at der endnu i nogen Tid blandt Næringsfrihedens Modstandere vedblev at herske Forhaabninger om, at det dog vilde lykkes dem at kuldkaste det Skete. „Meget kan endnu gjøres under den bestemte Forudsætning, at Splid ikke faar Indgang mellem os, og at man ikke lader sig blænde og bedaare af dem, der have sat Næringsloven igjennem ved tom Tale om Frihed og atter Frihed, idet man skarpt maa fatte, at den sande Frihed maa begrænses for ikke at ud- arte til en vild Tilstand“. Derfor døde den vakte Bevægelse heller ikke strax hen, men den antog nu en ny Form. Tanken om at slutte alle Landets Haandværkere sammen i een Forening, hvilken allerede tidligere havde været fremsat, blev nu realiseret. Et første Skridt hertil var allerede blevet gjort af Haandværkerforeningen i 1857, idet dens Bestyrelse i April dette Aar havde udarbejdet^et „Forslag til en Forbindelse] mellem samtlige Haandværkerfor-