Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

 ■i - 130 - kom man ikke engang saa langt. Foreningen havde da udarbejdet et nyt Andragende og søgte at sikre sig et ind- flydelsesrigt Medlem i Tinget, som vilde indbringe og støtte dette, men Bestyrelsen fik „overalt undvigende Svar og Til- kjendegivelse om, at et Skridt i denne Retning vilde for Tiden være unyttigt og ørkesløst, da ingen Stemning eller Tilslutning var at opnaa for det, hverken i Folke- eller Landstinget“. Mismodig rettede derefter Bestyrelsen i et Cir- kulære af 1ste Juli 1860 en Henvendelse til Lavene og Foreningerne, hvori den for.espurgte disse, om der „hos dem tør antages at herske nogen Stemning og findes aktiv Del- tagelse for yderligere Bestræbelser i Næringssagen“ — i saa Tilfælde vilde man forsøge at indgive et nyt Andragndee om Forandringer i Næringsloven til den i Oktober sammen- trædende Rigsdag — „eller om man paa Grund af alle for- haandenværende Omstændigheder skulde opgive ethvert videre Forsøg nu for Tiden“ og dermed slutte Virksom- heden. Foreningerne vare stemte for en Fortsættelse, og et sidste Forsøg blev derfor gjort. Et nyt Andragende om Forandringer i Næringsloven blev udsendt den 18de September 1860 og samlede ca. 6000 Underskrifter fra Hovedstaden og Landet. Det lykkedes at finde syv Rigsdagsmænd, som overgav det med en anbefalende Udtalelse til Indenrigs- ministeren, og samtidig modtog denne en Skrivelse fra samtlige Oldermænd i Kjøbenhavn paa Lavenes Vegne til yderligere Støtte for Petitionen. Men heller ikke dette Skridt frugtede, og Næringsstandsfor- eningen opgav derefter sin Virksomhed. „Vi tro — hedder det i den Skrivelse af 5te April 1861, hvormed den afslutter - at der nu fra Haandværksstandens Side er sket alt Muligt for at