Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

134 - under en saa vigtig Kamp ikke formaaede at samle Haand- værkerne i større Mængde om sig, saavelsom over det latterlig lille Stemmeantal, hvormed dens ledende Mænd valgtes paa Generalforsamlingerne, forandredes dette For- hold, efterat Kampen var forbi. Deri ligger dog sikkert ikke nogen Tilkendegivelse af et Omslag i Stemningen overfor Foreningen, efterat den ikke mere førte en Kamp- tilværelse, og ligesaalidt var det de forandrede Betingelser for Adgang, som bidrog til Medlemstallets Væxt. Den virkelige Grund maa snarest søges i selve de Omstændigheder, der satte Foreningen istand til at overleve Katastrofen. Den havde faaet Opgaver at virke for, der fuldt ud beskjæftigede den: Opførelsen af Alderstrøst, Enke- og Understøttelses- kassen og senere Belønningerne for frivillige Svendeprøver sysselsatte den paa en smuk og værdig Maade. Den havde i sit Lotteri en Indtægtskilde, der vel ikke altid flød uden at forvolde den Smerte, men som dog gav den rigelige Midler til Udførelsen af dens Planer, og som i og for sig allerede repræsenterede en betydelig Virksomhed. Intet Under da, at en Forening, som raadede over saadanne Midler som Haandværkerforeningen, som kunde realisere Opgaver saa store som det mægtige Bygningskomplex paa Nørrebro, og som samtidig var istand til at erhverve sig et efter Datidens Forhold stort og hyggeligt Hjem, ogsaa kunde trække Medlemmer til sig. Fra nu af träaclte i en lang Periode Næringsspørgsmaalet næsten fuldstændig i Bag- grunden i Foreningen, og heller ikke det store, senere op- dukkende Arbejderspørgsmaal ønskede den indgaaende at beskjæftige sig med. Bruddet med Fortiden var næsten komplet, og det mærkedes ikke blot i Lovforandringen, men