Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134 -
under en saa vigtig Kamp ikke formaaede at samle Haand-
værkerne i større Mængde om sig, saavelsom over det
latterlig lille Stemmeantal, hvormed dens ledende Mænd
valgtes paa Generalforsamlingerne, forandredes dette For-
hold, efterat Kampen var forbi. Deri ligger dog sikkert
ikke nogen Tilkendegivelse af et Omslag i Stemningen
overfor Foreningen, efterat den ikke mere førte en Kamp-
tilværelse, og ligesaalidt var det de forandrede Betingelser for
Adgang, som bidrog til Medlemstallets Væxt. Den virkelige
Grund maa snarest søges i selve de Omstændigheder, der
satte Foreningen istand til at overleve Katastrofen. Den
havde faaet Opgaver at virke for, der fuldt ud beskjæftigede
den: Opførelsen af Alderstrøst, Enke- og Understøttelses-
kassen og senere Belønningerne for frivillige Svendeprøver
sysselsatte den paa en smuk og værdig Maade. Den havde
i sit Lotteri en Indtægtskilde, der vel ikke altid flød uden
at forvolde den Smerte, men som dog gav den rigelige
Midler til Udførelsen af dens Planer, og som i og for sig
allerede repræsenterede en betydelig Virksomhed. Intet
Under da, at en Forening, som raadede over saadanne
Midler som Haandværkerforeningen, som kunde realisere
Opgaver saa store som det mægtige Bygningskomplex paa
Nørrebro, og som samtidig var istand til at erhverve sig et
efter Datidens Forhold stort og hyggeligt Hjem, ogsaa kunde
trække Medlemmer til sig. Fra nu af träaclte i en lang
Periode Næringsspørgsmaalet næsten fuldstændig i Bag-
grunden i Foreningen, og heller ikke det store, senere op-
dukkende Arbejderspørgsmaal ønskede den indgaaende at
beskjæftige sig med. Bruddet med Fortiden var næsten
komplet, og det mærkedes ikke blot i Lovforandringen, men