Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

135 ogsaa deri, at efterhaariden en hel ny Kreds af Mænd traadte frem for at arbejde for de nye Opgaver. J. Cortsen, D. L. Clément og J. A. Øberg, senere endvidere Chr. Rothe og C. R. Ette staa her i forreste Række som Foreningens dygtige og ufortrødne Ledere og Arbejdere, medens Lasenius Kramp efter hele det Syn, han lige fra Begyndelsen havde havt paa Foreningens Opgaver, naturligt blev det forbindende Led mellem Fortid og Nutid. Foreningen boede endnu stadig tilleje paa anden Sal i’ det tekniske Instituts Ejendom og indrettede sig ogsaa ret hyggeligt her, indlagde selv Gasbelysning, anskaffede i 1860 efter Forslag af Lasenius Kramp den Samling af Lavssegl, indfattede i en gothisk udskaaren Ramme, som endnu hænger i dens Lokale m. m. Men det tekniske Institut lagde stadig paa Lejen, og i 1859 forsøgte man derfor, men forgjæves at faa et andet Lokale. Man maatte altsaa fore- løbig blive, men for at faa Midler til den voxende Husleje og for at kunne udvide Virksomheden, hvortil der føltes Trang i flere Retninger, blev Kontingentet fra Nytaar 1858 forhøjet til 4 Mark Kvartalet. Bibliotheket fik sin Part af de derved forøgede Indtægter, idet Bevillingen til det forhøjedes. Forslaget om at revidere Foreningens Love kom frem allerede i Oktoker 1859. Det skyldtes Næstformanden, Sko- magermester -7. P. Borch, men det stødte paa en sejg Mod- stand hos den øvrige Bestyrelse, og først efter mange Aars Kamp og langvarige Forhandlinger lykkedes det at gjenneni- føre det. Generalforsamlingen i Oktober 1859 støttede Borch i hans Forslag om en Revision, og i Marts 1860 var et Lov- udkast færdigt, men Bestyrelsen vilde ikke fremme dette,