Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1890

Forlag: Haandværkerforeningen

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 188

UDK: 338.6(489) Haan Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000071

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 206 Forrige Næste
136 da det indeholdt „Bestemmelser, der tilsigte en aldeles Om- ordning af Foreningens tidligere Organisation“. Kun eet Punkt var Bestyrelsen villig til strax at acceptere, nemlig at den selv fremtidig af sin Midte skulde vælge Foreningens Formand og Viceformand, hvilke Valg hidtil vare foretagne paa Generalforsamlingerne. Denne Forandring godkjendtes ogsaa paa Generalforsamlingen den 30te April 1860, men om de øvrige Lovforslag forhandledes videre i Bestyrelse. Repræsentantskab og paa Generalforsamlinger, uden at man kunde komme til noget Resultat. Forandringen, der skulde foretages, var for stor til, at man let kunde komme ud over den. Paa Generalforsamlingen den 10de December 1860 enedes man da tilsidst om at henlægge Udkastet som „et Forarbejde for kommende Love“ til 1862, det Aar, i hvilket Næringsloven skulde træde i Kraft, og hvor man da forudsaa, at saadanne Forandringer vilde indtræde, at der burde tages Hensyn til dem ved de nye Loves Udarbejdelse. Lotteriet var i disse Aar den Virksomhed, der væsentlig beskjæftigede Foreningen. Af og til dukkede der vel andre Spørgsmaal frem, som da den ovennævnte Viceformand, Skomager Borch, i Begyndelsen af 1860 foreslog, at For- eningen skulde indgive en Adresse til Kongen for at fra- lægge sig al Delagtighed „i de Aaret iforvejen stedfundne Gadeoptøjer under Danner-Fejden“, eller da Kramp foreslog, at der skulde dannes en Komité af Haandværkere for at medvirke til Frederiksborg Slots Gjenopførelse. Medens Foreningen ganske naturligt ikke vilde have Noget at skaffe med den første Sag — hvorover Borch blev saa vred, at han nedlagde Posten som Viceformand —, udtalte den sin Interesse for det Krampske Forslag, men synes dog ikke