Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

137 at have fundet Lejlighed til at gjøre Noget ved det. Lotteriet optog den, ikke blot, fordi det i Begyndelsen hvert Aar skulde have Koncessionen fornyet, og fordi man skulde prøve sig frem for at finde en hensigtsmæssig Ordning af dets Drift, men ogsaa fordi denne Ordning og dens Resultater gav Anledning til en ret levende Kritik fra Medlemmerne og til Strid mellem disse og Bestyrelsen. Ankerne kom allerede frem paa en Generalforsamling i April 1859, men vare da endnu ikke tydeligt formulerede. Men derefter fulgte extraordinære Generalforsamlinger, lange Forhandlinger mellem Bestyrelse og Repræsentantskab, Nedsættelse af Udvalg, og først ved Udgangen af 1859 naaede denne første Strid om Lotte- riets Administration og Bestyrelsens Stilling til det sin Af- slutning ved Udarbejdelsen af et nyt Regulativ for Lotteriet. ! Næppe var denne Tvist bilagt, før man tog fat paa Realisationen af den Opgave, for hvilken Lotteriet kun var et Middel. Lotteribevillingen var bleven given, for at Indtægten skulde anvendes i et veldædigt Øjemed. Allerede efter nogle faa Aars Forløb angives dette paa Lotteriets Planer at skulle være en Stiftelse for trængende Haand- værkere og deres Enker. Tanken om en Institution af lignende Art havde allerede været fremme tilligemed en Række andre Forslag af filanthropisk Natur i Foreningens første Aar, men der var formentlig ogsaa en direkte An- ledning til, at man netop valgte den angivne Institution. Denne Anledning turde da være det Jubilæum, som man i 1861 lod Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og disses Enker i trange Kaar, beliggende i Filosofgangen, fejre. Haandværkerforeningen havde et naturligt Tilknytnings- punkt til denne Stiftelse gjennem Oldermændene for Lavene,