Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1890
Forlag: Haandværkerforeningen
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 188
UDK: 338.6(489) Haan Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000071
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154 -
Sadelmager P. C. Olsen. Da denne sidste døde i 1877, ind-
traadte Tøjmagermester N. P. Christensen i hans Sted, og
han vedblev at fungere lige til Lotteriets Ophør; det for-
tjener her at mindes, at Christensen i 1884 af sin som Ad-
ministrator oppebaarne Gage, ialt 10,400 Kr., afgav en
Tredjedel som Legat til Alderstrøst. Koncessionen forlængedes
i 1871 endnu en Gang paa 5 Aar, og da den derpaa atter
skulde fornyes, tilbød Justitsministeriet at forlænge den for
10 Aar paa Grundlag af en ny Fordeling af Overskuddet.
Foreningen gik ind herpaa og kunde saa meget mindre
have Noget imod den væsentligste af de foreslaaede nye
Parthavere i Lotteriets Indtægter, som denne var det
tekniske Selskabs Skole, der var en Efterkommer af clet af
Lasenius Kramp skabte Institut, frembragt ved en samme Aar
foretagen Sammensmeltning mellem dette og „den nye Haancl-
værkerskole“. Forholdet mellem Haandværkerforeningen og
Institutet havde altid været som mellem nære Slægtninge,
og dette bevaredes ogsaa for den nye Skoles Vedkommende,
i hvis Bestyrelse Haandværkerforeningen er repræsenteret
ved en Delegeret. Det var derfor heller ikke forunderligt,
at Foreningen ved denne Lejlighed, hvor der var Tale om
at støtte Skolen ved Hjælp af Lotteriet, gav den det gode
Raacl at anvende den Del af Lotteriets Overskud, som vilde
tilfalde den, til et Byggefond. Da Skolen senere, i 1878,
for Alvor tænkte paa at opføre sig en selvstændig Bygning,
henvendte den sig til Haandværkerforeningen med Anmod-
ning om at maatte laane 200,000 Kr. af Alderstrøsts Midler
til 4 pCt., og Bestyrelsen var ogsaa „efter nøje Overvejelse“
villig hertil, men Repræsentantskabet dristede sig ikke til
at gaa ind herpaa, skjøndt det forøvrigt fuldt ud erkjendte