Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

Drøftelse i Haandværkerforeningen gav en i November 1871 fra et Udvalg i Haandv ærkernes Formandsforening sket Henvendelse. De betydelige Arbejdsnedlæggelser, som netop ved dette Tidspunkt fandt Sted, foranledigede Henvendelsen, i hvilken der udtaltes denFormening, at der fra Arbejds- givernes Side burde gjøres Skridt for at udjævne Differen- serne mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Haandværker- foreningen opfordredes derfor til at nedsætte et Udvalg, som i Forening med Formandsforeningens Udvalg skulde drøfte Spørgsmaalet, om og paa hvad Maade Arbejdernes berettigede Krav kunde opfyldes. En Deltagelse i Spørgsmaalets Be- handling fra dette Standpunkt følte Haandværkerforeningen imidlertid ingen Lyst til. Den erklærede, at den ikke ansaa sig for kaldet til et saadant Hverv, og udtalte som sin Op- fattelse, at Spørgsmaalet bedst behandledes af hvert enkelt Fag for sig. Foreningen stillede derfor ogsaa sit Lokale til Disposition for flere af de Møder mellem Arbejdsgivere og Arbejdere i de enkelte Fag, som netop cla fandt Sted. Men i Overensstemmelse med de filanthropiske Bestræbelser, som netop da prægede dens Virksomhed, gjorde Foreningen dog et Forsøg paa at yde et Bidrag til Opgavens Løsning ad denne Vej. I Marts 1872 udsendte dens Bestyrelse en Hen- vendelse til Haandværkslavene i Kjøbenhavn og til Fore- ningens Medlemmer om at bidrage til Oprettelsen af et Ar- bejder-Understøttelsesfond, hvis Formaal skulde være „at komme den kjøbenhavnske Haandværksarbejder (Svend), der er stedet i trange Kaar, enten ved Sygdomstilfælde, ufor- skyldt Arbejdsløshed eller paa Grund af Alderdom og Skrøbe- lighed, til Hjælp med en efter Forhold og Omstændigheder passende Understøttelse“. Det udtaltes atter i denne Op-