Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

164 nok hver for sig i det givne Øjeblik lagde stærk Beslag paa Interessen, men hvis Betydning dog var forbigaaende, vil det derefter være paa sin Plads at undersøge dens Stil- ling til de større Spørgsmaal, som Perioden bragte frem. Foreningen havde jo ifølge sit Formaals Natur Forpligtelser overfor de alvorlige, Haandværket berørende Opgaver, som dels kom direkte frem, dels kunde øjnes at ville blive brændende i Fremtiden, men optaget som den var af den anden, ovenfor skildrede betydelige Virksomhed havde dens ledende Mænd en naturlig Ulyst til at give sig ilag med Opgaver af denne Art. Den Cortsenske Periode bærer tyde- lig Præget heraf, og først i dens Slutning og nærmest som en Indledning til en ny Tid optog Foreningen atter Arbejdet for de store Haandværkerspørgsmaal. Det synes saaledes ikke, at Foreningen har øvet nogen Indflydelse paa, hvad man har kaldt „Næringslovens første Revision“. Den Misfornøjelse, der særlig i Haand- værkerkredse herskede med Næringsloven, gav Anledning til et Kjøbstaddelegeretmøde i Odense den 17de November 1869, og dette affødte atter den af Indenrigsministeriet nedsatte Kjøbstadkommission, hvis Betænkning af 6te Sep- tember 1871 foranledigede Revisionen. Haandværkerforenin- gen holdt sig her helt udenfor, og det var først i Firserne, at Næringslovssagen atter kom til at spille en Rolle i For- eningen, og den derved kom til at deltage i det for Tiden stedfindende Arbejde for at. hidføre en Revision af Næ- ringsloven. Med et andet af de store Spørgsmaal, som Halvfjerdserne bragte frem, nemlig Arbejderspørgsmaalet, viste Foreningen en afgjort Ulyst til at beskjæftige sig. Anledningen til dets