Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90
EN HISTORISK FREMSTILLING

167 punkt ved at slutte sig til Foreningen det nationale Arbejde, ligesom den ydede sit Bidrag ti] en hensigtsmæssig Revision af den da forelagte Toldlov ved gjennem Lavene at indhente Oplysninger om denne. Ogsaa til et Anliggende, som dog laa Foreningen be- tydelig nærmere, stillede den sig i Begyndelsen afvisende. Paa Fortegnelsen over de ophævede Lavs Efterladenskaber stod ogsaa opført Lærlingesagen, men først ret sent blev Blikket opladt for denne og for Betydningen af, at der un- der de forandrede Forhold burde gjøres Noget for den. Haand- værkerforeningen, der paa saa mange Maader var bleven Arvetager efter Lavene og gjennem Alderstrøst og Beløn- ningerne for Svendeprøver søgte for Hovedstadens Vedkom- mende at udfylde de Savn, som Lavene her efterlod, vilde ogsaa have været fuldt berettiget til at tage sig af Lær- lingesagen. Maaske havde den ligesaalidt som Andre i Be- gyndelsen Blikket aabent for, at her var en Sag af stor Betydning. Da denne endelig i Begyndelsen af Halvfjerdserne blev fremdragen i den offentlige Debat af en enkelt Mand, Malermester Vilh. Schiønning, henvendte han sig til Haand- værkerforeningen og opfordrede denne til ogsaa at be- skjæftige sig med dette Spørgsmaal. Han fandt imidlertid ikke Øre her, og da Lærlingeforeningen derefter i 1874 blev stiftet og under Hofmøbelfabrikant, Kaptejn L. Larsen be- gyndte at udvikle sig, var man i Haandværkerforeningen i Begyndelsen ikke fri for at se noget skjævt til den. Lær- lingeforeningen, der en Tid af Nogle blev kaldet „den nye Haandværkerforening“, opfattedes maaske af den Grund som en Konkurrent til Haandværkerforeningen, og at den senere fik et eget Lotteri, bidrog ikke til at forbedre For-